Logo

And med grønærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

And med grønærter 

 
Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 1 time. Kogetid, bouillon: ¾ time. Stegetid: ca 1¾ time. Middelsvær at lave. Retten er dyr. (4 personer)

 
# Ingredienser til And med grønærter:
1 (friskslagtet) and (ca. 2 kg)
salt og peber

 
Andebouillon:
lidt andefedt eller smør  
hals, vingespidser hjerte og kråse fra anden
½ gulerod
½ porre

 
Endvidere:
1 kg friske grønærter med bælg eller 400 g fine frosne
15-20 små skalotteløg
lidt afsmeltet andefedt eller smør
Ovnfast fad

 
* Sådan laves And med grønærter:
1. Del halsen en gang og svits den sammen med vingespidser, kråse og de istandgjorte delte urter. Gem leveren.
Hæld koldt vand over, når det har taget farve, vandet skal netop dække.
Lad det koge småt i ¾ time under låg. Si bouillonen.

 
2. Sæt ovnen på 250 °C.
Gå anden efter for grove fjerposer m.m., gnid den ind- og udvendigt med salt og peber og anbring den i et stort, ovnfast fad.

 
3. Brun anden ca. 10 min. med brystet nedad.
Vend den og brun den lige så længe med brystet opad.
Dæmp varmen til 180 °C og kom et par dl af bouillonen ved, når temperaturen er dalet, ellers fordamper væsken hurtigt. Steg anden yderligere ca. 1¼ time.

 
4. Hæld skyen fra fadet og lad den stå lidt. Skum fedtet af.

 
5. Bælg ærterne, hvis der bruges friske, og pil løgene.

 
6. Kog de friske (eller frosne) ærter kort op i letsaltet vand og lad dem dryppe af i en sigte.
Steg løgene gyldne i 6-7 min. i afsmeltet andefedt eller smør.
Steg også andeleveren få min. på hver side.

 
7. Kog skyen fra andefadet sammen med bouillonen i en gryde.
Lad den evt. koge lidt ind for god varme uden låg, så koncentreres smagen.
Smag til med salt og peber.
Det skal gøres efter en evt. indkogning, fordi også krydderismagen forstærkes, når der koges ind.

 
8. Bland skysauce, ærter og løg godt og læg det omkring anden i fadet.
Lad and og grønsager stege sammen ved 180 °C i yderligere ca. 10 min.
Stik i andelåret. Saften, der pibler frem, skal være klar, så er anden det også.

 
9. Parter anden og server den oven på grønærteblandingen sammen med tynde skiver af den rosastegte andelever.
Server pillekartofler til.

 
Tips: Drys gerne grønsagsblandingen med lidt sprøde »baconkrummer« ved serveringen. 
Skysauce en kan jævnes med 1 spsk Maizenamel udrørt i lidt koldt vand, før den blandes med ærter og løg.

 
And med majroer: Løg og ærter erstattes med majroer. Brug helst de små, nye. Store, gamle skal strimles eller kugles ud (med et kartoffeljern). Majroerne koges 4-5 min. i letsaltet vand, før de tilsættes retten under pkt. 8.
Se de bedste opskrifter med And

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 6.211 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her