De forskelligt farvede peberfrugter og broccoli gør denne
ret både velsmagende og smuk at se på.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 35 min.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
1 æggehvide
2 spsk Maizena
450 g andekød uden skind og ben
vegetabilsk olie, til friturestegning
1 rød peberfrugt, udkernet, i tern
1 gul peberfrugt, udkernet, i tern
125 g små broccolibuketler
1 fed hvidløg, presset
2 spsk lys sojasauce
2 tsk risvin eller tør sherry
1 tsk farin
1¼ dl hønsebouillon
2 tsk sesamfrø
* Tilberedning
1. Pisk æggehvide og Maizena sammen i en skål.
2. Med en skarp kniv skæres andekødet i 2½ cm store tern,
som røres i æggehvide-blandingen.
Lad det stå 30 min.
3. Varm olien til friturestegning i en forvarmet wok eller
tykbundet pande, til det er næsten rygende.
4. Tag andekødet op af æggehvide-blandingen, kom det i
wokken og steg det 4-5 min, eller til det er sprødt.
Tages op med en hulske og afdryppes på køkkenrulle.
5. Kom peberfrugt og broccoli i wokken og steg 2-3 min.
Tages op med hulske og afdryppes på køkkenrulle.
6. Hæld al olien, bortset fra 2 spiseskefulde, fra wokken og
sæt den over igen.
Tilsæt hvidløg og svits i 30 sekunder.
Rør sojasauce, vin, farin og bouillon i og bring det i kog.
7. Rør andekød og grønsagerne i og kog 1-2 min.
8. Hæld forsigtigt kød og grønsager op på et varmt fad og
drys sesamfrø over.
Serveres straks.
Næringsindhold:
Kalorier 261. Sukker 3 g. Proteiner 26 g. Fedt 13 g.
Kulhydrater 11 g. Mættede fedtsyrer 2 g.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.