Logo

Ananastærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ananastærte 

 
Dessert. Arbejdstid: 40 min. Skal hvile, dej: 1 time Bagetid: ca 25 min. Middelsvær at lave. Pris: Mellem (4 personer)

 
# Ingredienser til Ananastærte:
Tærtedej:
100 g smør
125 g hvedemel (ca. 2 dl)
25 g flormelis (ca. ½ dl)
1 lille æggeblomme

 
Creme:
2 æggeblommer
60 g sukker (3/4 dl)
2 spsk Maizenamel
3 dl mælk
1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker

 
Fyld: 1 frisk ananas (500 g)
Sukkerlage:
3 dl vand
250 g sukker (ca. 3 dl)

 
Gelé:
4 dl sød hvidvin
6 blade husblas
Tærteform: 22 cm

 
* Sådan laves Ananastærte:
Tærtedej:
1. Bland mel og flormelis og hak smørret i.
Saml dejen hurtigt med æggeblommen og stil den koldt mindst 1 time.

 
2. Rul dejen ud på et melet bord og læg den i en tærteform.
Sørg for, at den går godt op ad siderne.
Kør kagerullen en gang hen over formen, så kanten bliver pænt og ensartet afsluttet.
Sæt ovnen på 190 °C.

 
3. Prik bunden med en gaffel eller læg alufolie på dejen og fyld formen med tørrede ærter, linser eller salt, for at tærte bunden ikke skal boble op.
Forbag den i ca. 10 min.

 
4. Tag tærtebunden ud, fjern eventuel folie med fyld og bag bunden yderligere 10-15 min.
Den skal være tør og gylden.

 
5. Creme: Pisk æggeblommerne godt med sukker i en gryde.
Undgå aluminium, det mis­farver mad med æg og mælk.
Pisk Maizenamelet i og tilsæt mælken.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Gem dem.
Kom vaniljebælgen i og bring cremen i kog under omrøring.
Lad den småkoge et par min. og stil den til afkøling.
Tag vaniljebælgen op og rør vaniljekornene eller -sukkeret i.

 
6. Kog vandet og sukkeret sammen til sukkerlagen.

 
7. Skær ananassen i skiver, halve r dem og fjern stokken og skrællen.

 
8. Kog ananasskiverne 5 min. i lagen.
Læg dem til afdrypning (fx på et stykke køkkenrulle).

 
9. Læg husblassen i blød i koldt vand i 8-10 min.

 
10. Fordel den kolde creme over den bagte bund.
Læg ananasskiverne oven på cremen i et smukt mønster.

 
11. Varm hvidvinen op.
Tryk husblassen fri for vand og smelt den direkte i vinen under let omrøring.

 
12. Sæt hvidvinsgeleen til afkøling.
Rør i den med mellemrum, mens den svaler.

 
13. Hæld hvidvinsgeleen over tærten, når den begynder at stivne.
Lad tærten stå, til geleen er helt stiv.

 
Tips: Ananas på dåse kan erstatte den friske ananas. De skal bare dryppe af i en sigte.
Pynt tærten med fx druer, kiwifrugt, brombær eller kirsebær, inden hvidvinsgeleen hældes over.
Hvidvinen kan erstattes af klar frugt juice eller æblecider.
Lidt vaniljetilsmagt flødeskum eller cremefraiche kan serveres til.
Tærtebunden kan bages dagen før, men skal opbevares tørt (i kagedåse), ellers bliver den blød.
Se de bedste opskrifter med Ananas

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 10.055 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her