Der er ikke noget, der luner som en skøn æbletærte på en
kølig dag. Måske er du så heldig at have æbler i haven eller en frugtplantage i
nærheden, hvor du kan købe dem. Ellers kan supermarkedets udvalg også sagtens
bruges. Her får du opskriften på en lækker apple pie - præcis som amerikanerne
ville lave den. Til 8 personer
# Det skal du bruge til amerikansk æbletærte:
Mørdej:
150 g koldt smør
4 dl hvedemel
½ dl flormelis
1 æg
½ spsk koldt vand
Fyld:
12 æbler
1 citron, saft af
50 g smør
4 spsk sukker
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
Pynt:
æg, mælk og rørsukker til pensling
evt. flormelis som drys
evt. flødeskum til servering
*
Sådan laver du amerikansk æbletærte:
Mørdej:
Kom koldt smør, mel og flormelis i en foodprocessor, og kør
dejen igennem til en mørdej.
Tilsæt æg og vand, og kør igen.
Pak dejen ind i film, og læg den i køleskabet i mindst 30
minutter.
Fyld:
Skræl og udkern æblerne, og skær dem i både.
Læg bådene i citronsaft, og bland godt.
Steg æblerne på en stor stegepande i smør, sukker og
krydderier.
Hæld æblerne ud på et fad, og lad dem afkøle.
Del mørdejen i 2 dele, den ene lidt større end den anden.
Strø mel på bordet, og rul den største del mørdej ud på
bordet i en cirkel, som er ca 30 cm i diameter og ca ½ cm tyk.
Rul dejen over kagerullen, og læg den i en rund form.
Tryk forsigtigt langs kanten, og lad overskydende dej blive
hængende.
Læg de stegte æbler i tærteformen.
Rul resten af dejen i en cirkel på 25 cm i diameter.
Pisk æg og mælk sammen, og pensl dejkanten i formen.
Læg det udrullede låg over.
Klem kanten sammen med fingrene, og fjern overskydende dej.
Pensl låget med æggeblandingen.
Drys rørsukker på.
Skær små snit, eller lav små huller i låget, og bag tærten
nederst i ovnen på 180 °C i ca 35 minutter.
Drys evt. flormelis på kagen inden serveringen.
Servér gerne æbletærte med flødeskum til.
En æblekage er ikke bare en æblekage, de fås i flere typer
og igen i et utal af varianter.
Dette er en Æblekage
type 4. Se Æblekage - hvad kan
det være?
Find opskrifter og inspiration til gode madoplevelser og sæt
mere smag på hverdagen.
Få nem og hurtig madlavning til hele familien eller se
Mad til 1 når du er alene, Madplan til hele ugen og Tøm køleskabet til
"restegilde" og din egen "Min kogebog" til dine
egne
opskrifter.
På Kogebog.dk finder du flere tusinde herlige opskrifter og
madartikler.