Server en dejlig, iskold suppe med agurker, yoghurt, hvidløg
og dild. Helt perfekt som forret til en god middag på en varm sommeraften. Få opskrift
her...
Til 4 personer. Tilberedningstid: 10 min. Køletid: mindst 2
timer
# Ingredienser
2 dl yoghurt naturel
2½ dl sødmælk
½ salatagurk
salt, hvid peber
1 fed hvidløg
1 spsk olie
dild
* Fremgangsmåde
1. Rør yoghurten op med sødmælk.
2. Skræl agurken og skær den i små terninger, der kommes i
suppen.
3. Pres hvidløgsfeddet direkte ud over suppen, der smages
til med salt og peber og lidt fintklippet dild.
4. Dæk skålen til og stil den i køleskabet mindst 2 timer.
5. Rør olien i suppen; hvis den er for tyk, må den have lidt
mere - kold - mælk.
Smag den atter til.
6. Serveres helt kold med dildkvist som pynt.
Variation:
Yoghurtsuppen kan forfines med hakkede valnødder, som først
må tilsættes lige inden serveringen.
Og man kan røre piskefløde eller cremefraiche i for at gøre den mere »fed«.
Prøv også at krydre med andet kryddergrønt end dild. Mynte, fx
eller citronmelisse, evt. karse, men helst ikke basilikum eller estragon, der
er for kraftige i smagen.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Se alle opskrifter på suppe HER
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.