Forret: Arbejdstid: 25 min. Afkøles: 3 timer (4 personer) Middelsvær at lave. Pris: Mellem.
# Ingredienser til Agurkemousse:
150 g flødeost
1 dl A-38 eller yoghurt naturel
1 dl vand
1 tsk gelatinepulver eller 3 blade husblas
1 salatagurk
3 forårsløg
2 kviste estragon
salt og hvid peber
2 æggehvider
* Sådan laves Agurkemousse:
1. Rør flødeost og A-38 (yoghurt) til en lind masse.
2. Kog forsigtigt vand og gelatinepulver, til det er helt
opløst.
Eller udblød husblas i koldt vand i 8-10 min., før den
smeltes i det kogende vand.
Hæld det i ostemassen. Sørg for, at det bliver blandet godt.
3. Flæk agurken og skrab kernerne ud.
Skær agurk og forårsløg i meget fine tern.
Hak estragonen og bland agurk, løg og es dragon i ostemassen.
Smag til med salt og peber.
4. Pisk æggehviderne stive og bland dem forsigtigt i
agurkeblandingen.
Hæld agurkemoussen i en skål og stil den i køleskab 3 timer
inden servering.
Tips: Agurkemousse kan serveres sammen med godt brød.
Brug evt. skalotteløg i stedet for forårsløg.
Se de bedste opskrifter med
Agurk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------