Abrikos, Prunus armeniaca, hører til blommefamilien. Oprindelsen er Asien. Den orangefarvede, let dunede, blommelignende frugt dyrkes nu i udstrakt grad i Sydeuropa, USA (Californien) og Østasien. Abrikosen kan
også dyrkes herhjemme. Det lykkes bedst på espalier, og den kræver lys, lunhed
og læ. Vi importerer friske abrikoser fortrinsvis fra Italien, Spanien og
Grækenland.
Højsæson: sommer og sensommer.
Friske abrikoser er let fordærvelige. De fryses bedst
flåede, udstenede, i lage. Tørrede abrikoser importeres fra Californien og Middelhavslandene.
De modne frugter halveres, udstenes og behandles med svovldioxid og tørres i
sol eller kunstig varme, før de pakkes. Svovldioxiden forsvinder delvis ved
kogning, men abrikoser kan være så medtagne, at de ligefrem har en stikkende
lugt. Spørg efter ubehandlede abrikoser - de fås i mange supermarkeder nu.
Tørrede abrikoser skal ligge i blød i koldt vand 6-8 timer (evt. natten over),
før de bruges.
Abrikoskerner bruges som erstatning for mandler i den
billige del af konfektureindustrien.
Se de bedste opskrifter med
abrikoser
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------