Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 12-15 min. Ovntid: 15-20 min. Skal hvile: 10 min. (4 personer). Middelsvær at lave. Pris:
Mellem. Retten kan tilberedes i mikroovn
# Ingredienser til Aborre
med citron:
4 aborrer (à ca.
400 g)
salt
Tilbehør: pillekartofler
Krydderurteblanding:
1 kvist frisk estragon eller lagekonserveret
1 bdt dild
2 citroner
salt og peber
Fiskefond:
aborrehoveder, -skrog m. m.
½ l vand (evt. delvis (halv)tør hvidvin)
½ gulerod
1 lille løg
lidt smør
* Sådan laves Aborre
med citron:
1. Gør aborrerne i stand og fileter dem. Se Aborre.
2. Svits de delte aborreskrog m.m., skiver af gulerod og løg
i en smule smør, det skal ikke tage farve, dæk med vand (hvidvin).
Kog det for svag varme under låg 12- 15 min.
Ikke længere, den bliver ikke bedre.
Lad det hvile 10 min. under låg.
Si fonden. Sæt ovnen på 160°C.
3. Skræl citronerne og skær både ud mellem de hvide hinder.
Hak dild og estragon.
4. Anbring fileterne i et velsmurt, ovnfast fad med
citronbåde og krydderurter, salt og peber over, under og evt. mellem, hæld
fiskefonden ved, dæk med alufolie eller låg og sæt fadet i ovnen i ca. 15 min.
Lad fisken trække yderligere nogle min. i lagen og server
direkte fra fadet.
Pillekartofler er ideelt tilbehør.
Tips: Finthakket fennikel er også fin som »krydderurt« her.
Se de bedste opskrifter med Aborre
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------