Der er ikke noget
bedre end en tallerken dampende, varm suppe med et stykke groft, hjemmebagt
brød til på en kold vinterdag.
Forrest fra venstre:
Tomat-grønsagssuppe og kartoffelsuppe med porreringe.
I midten fra
venstre: spinatsuppe med ris og rødbedesuppe med cremefraiche.
Bagest: gulerodssuppe. Opskrift på sesamringe findes HER.
Se opskrifterne
her:
Tomat-grønsagssuppe
Kartoffelsuppe med porreringe
Spinatsuppe med ris
Rødbedesuppe med cremefraiche
Gulerodssuppe
Tomat-grønsagssuppe
Til 4-6 personer.
Tilberedningstid: ca 30 min. Kogetid: ca 15 min. Fryseegnet
# Ingredienser
2 løg
3-4 stilke
blegselleri
1 spsk smør
1 spsk olie
1 dåse flåede
tomater
1½ liter bouillon af
terning
1-2 fed hvidløg
1 tsk tørret merian
1 tsk tørret
basilikum
salt, peber
1 lille dåse
koncentreret tomatpuré (70 g)
200 g ærter
1 bdt persille
* Fremgangsmåde
1. Smelt smør og
olie og lad de grofthakkede løg og blegselleristrimler snurre heri.
Tilsæt flåede
tomater, bouillon, krydderurter, salt, peber og tomatpure.
2. Lad suppen snurre
sammen ca 15 min.
Tilsæt ærterne lige
før serveringen og drys med persille.
Til
toppen
Kartoffelsuppe
Til 4-6 personer.
Tilberedningstid: ca 25 min. Kogetid: 20-25 min. Fryseegnet
# Ingredienser
750 g kartofler
2 løg
2-3 porrer
½ kinakål
25 g smør
1 liter bouillon af
terning
1 kvist timian
salt, peber
½ liter mælk
1 fed hvidløg
1 bdt purløg
evt. 1 porre
* Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet
og lad kartofler i terninger, grofthakkede løg, porreringe og snittet kål
snurre heri uden at tage farve.
Tilsæt bouillon,
timian, salt og peber og lad det koge ca 20 min.
2. Purer grønsagerne
gennem en sigte eller kom dem i blenderen.
Bring den purerede suppe og mælken i kog og tilsæt hvidløg.
Server suppen
dampende varm med et drys purløg og evt. tynde porreringe.
Til
toppen
Spinatsuppe med ris
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 25 min. Kogetid: ca 20 min. Fryseegnet
# Ingredienser
500 g frisk spinat
el. tilsvarende mængde frossen
2 løg
25 g smør
2 dl lang kornede
ris
1½ liter bouillon af
terning
salt, peber
muskatnød
reven ost
* Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet
og lad de grofthakkede løg og ris snurre heri.
Hæld bouillon ved og
lad suppen koge 15-20 min. til risene er møre.
2. Skyl
spinatbladene, hak dem groft og damp dem kort i den væde, der hænger ved.
Krydr med salt,
peber og muskatnød.
Kom spinaten i
suppen lige før serveringen og drys med reven ost.
Til
toppen
Rødbedesuppe
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 30 min. Kogetid: ialt ca 1 time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
500 g rødbeder
2 løg
¼ selleri
¼ hvidkål
50 g smør el.
margarine
1½ liter bouillon af
terning
salt, peber
saft af ½ citron
cremefraiche eller
hytteost
* Fremgangsmåde
1. Kog rødbederne
møre i letsaltet vand ½-1 time.
Fjern skrællen og
skær dem i terninger.
2. Smelt fedtstoffet
og lad løgbåde, groftreven selleri og snittet kål snurre heri uden at tage
farve.
Hæld bouillon ved og tilsæt salt og peber.
Lad suppen koge ca
20 min.
3. Tilsæt
rødbedeterninger og citronsaft og server suppen med cremefraiche eller
hytteost.
Til
toppen
Gulerodssuppe
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 20 min. Kogetid: ca 10 min. Fryseegnet
# Ingredienser
750 g gulerødder
3 løg
50 g smør el.
margarine
1½ liter bouillon af
terning
Suppevisk: porregrønt, grønsagstoppe, 3-4 stilke persille og 1-2 kviste timian
salt, peber
paprika
cremefraiche eller
hytteost
* Fremgangsmåde
1. Skræl
gulerødderne og riv dem groft.
Pil løgene og hak
dem.
Smelt fedtstoffet og lad løg og gulerødder snurre heri.
Hæld bouillon ved og
kom suppevisk af porregrønt, grønsagstoppe, persille og timian ved.
2. Lad suppen
småkoge ca 10 min.
Tag suppevisken op,
smag til med salt, peber og paprika og server suppen rygende varm med
1 skefuld cremefraiche eller hytteost i hver portion.
Til
toppen
Se alle de bedste opskrifter med Grønsagssuppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------