Logo

5 skønne grønsagssupper

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

5 skønne grønsagssupper

 

Der er ikke noget bedre end en tallerken dampende, varm suppe med et stykke groft, hjemmebagt brød til på en kold vinterdag.

Forrest fra venstre: Tomat-grønsagssuppe og kartoffelsuppe med porreringe.

I midten fra venstre: spinatsuppe med ris og rødbedesuppe med cremefraiche.
Bagest: gulerodssuppe. Opskrift på sesamringe findes HER.

 
Se opskrifterne her:
Tomat-grønsagssuppe
Kartoffelsuppe med porreringe
Spinatsuppe med ris
Rødbedesuppe med cremefraiche
Gulerodssuppe

 

Tomat-grønsagssuppe

Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 30 min. Kogetid: ca 15 min. Fryseegnet

 
# Ingredienser
2 løg
3-4 stilke blegselleri
1 spsk smør
1 spsk olie
1 dåse flåede tomater
1½ liter bouillon af terning
1-2 fed hvidløg
1 tsk tørret merian
1 tsk tørret basilikum
salt, peber
1 lille dåse koncentreret tomatpuré (70 g)
200 g ærter
1 bdt persille

 
* Fremgangsmåde
1. Smelt smør og olie og lad de grofthakkede løg og blegselleristrimler snurre heri.
Tilsæt flåede tomater, bouillon, krydderurter, salt, peber og tomatpure.

 
2. Lad suppen snurre sammen ca 15 min.
Tilsæt ærterne lige før serveringen og drys med persille.
Til toppen

 

Kartoffelsuppe

Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 25 min. Kogetid: 20-25 min. Fryseegnet
 
# Ingredienser
750 g kartofler
2 løg
2-3 porrer
½ kinakål
25 g smør
1 liter bouillon af terning
1 kvist timian
salt, peber
½ liter mælk
1 fed hvidløg
1 bdt purløg
evt. 1 porre
 
* Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet og lad kartofler i terninger, grofthakkede løg, porreringe og snittet kål snurre heri uden at tage farve.
Tilsæt bouillon, timian, salt og peber og lad det koge ca 20 min.

 
2. Purer grønsagerne gennem en sigte eller kom dem i blenderen.
Bring den purerede suppe og mælken i kog og tilsæt hvidløg.
Server suppen dampende varm med et drys purløg og evt. tynde porreringe.
Til toppen

 

Spinatsuppe med ris

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 25 min. Kogetid: ca 20 min. Fryseegnet

 
# Ingredienser
500 g frisk spinat el. tilsvarende mængde frossen
2 løg
25 g smør
2 dl lang kornede ris
1½ liter bouillon af terning
salt, peber
muskatnød
reven ost

 
* Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet og lad de grofthakkede løg og ris snurre heri.
Hæld bouillon ved og lad suppen koge 15-20 min. til risene er møre.

 
2. Skyl spinatbladene, hak dem groft og damp dem kort i den væde, der hænger ved.
Krydr med salt, peber og muskatnød.
Kom spinaten i suppen lige før serveringen og drys med reven ost.
Til toppen

 

Rødbedesuppe

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 30 min. Kogetid: ialt ca 1 time. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
500 g rødbeder
2 løg
¼ selleri
¼ hvidkål
50 g smør el. margarine
1½ liter bouillon af terning
salt, peber
saft af ½ citron
cremefraiche eller hytteost

 
* Fremgangsmåde
1. Kog rødbederne møre i letsaltet vand ½-1 time.
Fjern skrællen og skær dem i terninger.

 
2. Smelt fedtstoffet og lad løgbåde, groftreven selleri og snittet kål snurre heri uden at tage farve.
Hæld bouillon ved og tilsæt salt og peber.
Lad suppen koge ca 20 min.

 
3. Tilsæt rødbedeterninger og citronsaft og server suppen med cremefraiche eller hytteost.
Til toppen

 

Gulerodssuppe

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 20 min. Kogetid: ca 10 min. Fryseegnet

 
# Ingredienser
750 g gulerødder
3 løg
50 g smør el. margarine
1½ liter bouillon af terning
Suppevisk: porregrønt, grønsagstoppe, 3-4 stilke persille og 1-2 kviste timian
salt, peber
paprika
cremefraiche eller hytteost

 
* Fremgangsmåde
1. Skræl gulerødderne og riv dem groft.
Pil løgene og hak dem.
Smelt fedtstoffet og lad løg og gulerødder snurre heri.
Hæld bouillon ved og kom suppevisk af porregrønt, grønsagstoppe, persille og timian ved.

 
2. Lad suppen småkoge ca 10 min.
Tag suppevisken op, smag til med salt, peber og paprika og server suppen rygende varm med
1 skefuld cremefraiche eller hytteost i hver portion.
Til toppen

 

Se alle de bedste opskrifter med Grønsagssuppe

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.374 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her