- Babymadsleksikon

  Babymadsleksikon

BLADSELLERI

Babyer under 6 mdr må ikke spise bladselleri, da bladselleri ligesom spinat, fennikel, rødbede, knoldselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise bladselleri, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager.

Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby

BÆR

Alle friske bær bør skylles grundigt, inden de anvendes.

DE OFFICIELLE KOSTRAD

I Danmark har vi officielle kostråd til, hvad vi bør spise for at få dækket behovet for næringsstoffer. I daglig tale kaldes de "De 10 kostråd". Du kan læse meget mere om De officielle kostråd på www.altomkost.dk og www.sst.dk.

DIÆT

Med mindre der er en lægefaglig grund til diæt, skal børn ikke sættes på diæt. Udelukkelse af råvarer eksempelvis kød, fisk eller mælkeprodukter kan få uheldige følger for barnets helbred både nu og på længere sigt.

D-VITAMIN

I sommerhalvåret får vi D-vitamin gennem huden fra solens stråler. Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin, men for en baby, som ikke bør få direkte sol, er det ikke nok til at dække behovet. Da varieret mad ikke bidrager med nok D-vitamin, skal din baby derfor have tilskud af D-vitamin frem til 2 år. D-vitamin styrker dannelsen af knogler og tænder. Fra maden får vi D-vitamin fra især fede fisk som sild, laks og makrel samt fra torskerogn. I kød, æg, ost, smør og mælkeprodukter er der kun meget lidt D-vitamin, og i vegetabilske madvarer stort set ingen. I vinterhalvåret er det derfor ekstra vigtigt, at vi spiser de D-vitaminrige madvarer.

FENNIKEL

Babyer under 6 mdr må ikke spise fennikel, da fennikel ligesom spinat. rødbede, knoldselleri, bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise fennikel, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større mængder spises, skal der gå

14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager.

Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.

FROSNE BÆR

Til de mindste børn anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle typer frosne bær, grundet risiko for virus, koges mindst 1 minut, inden de bruges i smoothies, yoghurt, syltetøj, desserter og lignende. Det gælder kun frosne bær og ikke friske.

FULDKORN

De mest almindelige fuldkorn er rug, havre, hvede, byg, ris, hirse og tørret majs. Fuldkorn betyder, at alle dele af kornet er med også kim og skaldele. Fuldkorn har det højeste indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Babyer og små børn har også brug for fuldkorn og kostfibre, da fuldkorn bidrager med vigtig næring, mætter godt og holder maven i gang. Se også Kostfibre. Sætter du rug og fuldkornshvede i blød, før du laver grød eller bager langtidshævet brød, får din babys krop lettere ved at optage kornets mineraler. Sæt derfor grød og dej til brød i blød natten over og gerne længere. Hvis du ikke selv bager brød, bør du gå efter brød mærket med fuldkornslogoet "Vælg fuldkorn først".

Vær opmærksom på, at solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, boghvede, vilde ris og quinoa ikke er fuldkorn og derfor ikke har samme næringsværdi som fuldkorn.

GLUTEN

Gluten er et protein, som findes i hvede, byg, rug og havre. Hvede har det højeste glutenindhold. Der er ikke gluten i hirse, majs, ris, boghvede og quinoa.

Når baby i 4-6 mdrs-alderen starter på overgangskosten, anbefales det at variere grøden med mel og flager fra korn med og uden gluten og i stigende mængde give grød med gluten. Men også vedblive med indimellem at give grød uden gluten. Der er ikke dokumentation for, at gluten først bør gives efter 6 mdrs alderen for at forebygge sygdommen cøliaki. Ved cøliaki må personer holde en livslang diæt uden gluten.

GRØD

Grød er en god kilde til næringsstoffer, og de fleste babyer kan heldigvis lide grød. I overgangsperioden anbefales det at starte med grød uden gluten i variation med grød med gluten. Fra grød med gluten får baby desuden lidt flere kostfibre, som holder maven i gang. Efterhånden som baby i overgangsperioden spiser større portioner og mere forskellig mad, øges mængden af grød med gluten og dermed fuldkorn. Fortsæt dog også indimellem med at give de mindre fiberholdige grødtyper uden gluten.

Gode korntyper til den første grød uden gluten er majs, hirse og boghvede. Korn med gluten er hvede, rug og byg. Der er mest gluten i hvede. Almindelig havre går også for at være et korn med gluten, da havre både på marken og i møllen bliver blandet med små mængder korn med gluten.

Selvom både quinoa og ris er uden gluten, anbefales det at vente med quinoa som den første grød og begrænse brugen af rismel til baby. Læs mere om gluten, rismel, fuldkorn og quinoa.

GRØNT DRYS OG BLADGRØNSAGER Se separat afsnit.

HAVREDRIK

Havredrik frarådes som erstatning for modermælkserstatning eller komælk, men kan til mælkeallergikere bruges i små mængder i madlavningen. Havredrik indeholder meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler.

HONNING

Børn under 1 år frarådes al honning, også i bagværk, grundet risiko for alvorlig forgiftning. Det er en bakteriespore i honningen, som forårsager forgiftningen. Børn over 1 år og voksne må gerne spise honning.

HYLDEBÆR

Rå hyldebær indeholder giftstoffer, og selv få bær kan give børn symptomer på forgiftning. Hvis du koger hyldebærrene i 15 til 20 minutter, er der ikke længere risiko for forgiftning. Du kan bruge hyldebær til suppe, saft og syltetøj.

HØRFRØ

Hørfrø er frø med et højt indhold af gode fedtstoffer. Men også et højt indhold af tungmetallet cadmium, som ophobes i kroppen og med tiden kan belaste nyrerne, hvis der indtages for store mængder. Undlad derfor at give dit barn hørfrø i for store mængder. Der er ingen fare ved at bruge hørfrøolie.

HÅRD MAD

Hele rå gulerødder, gulerodsstave og lignende hårde madvarer bør først gives, når dit barn tygger rigtig godt, da de hårde madvarer øger risikoen for, at maden sætter sig fast i halsen og lukker for luftvejene. Det er dit barns udvikling fremfor alderen, der tæller, men de fleste børn er cirka 3 år, før de tygger godt.

Madvarerne kan sagtens gives blendede, finthakkede eller fintrevne, ligesom gulerødder og andre hårde madvarer kan koges eller steges møre og bløde, så dit barn alligevel kan lære at tygge og bruge sine tyggemuskler. Vær også opmærksom på andre hårde madvarer som fx kød og frugt og grønt med en sej skræl såsom agurk og æbler. Bevar skrællen på æblet, for her sidder en masse god næring, men blend æblet, kog en mos, eller skær æblet ud i bitte små tern eller tændstikstave og giv skrællen nogle snit. Giv også skrællen på agurken nogle snit, så den bliver findelt. Hold altid øje med dit barn, når det spiser, så du nemt kan hjælpe, hvis maden fejlsynkes. Se også Mandler og nødder.

INDMAD

Indmad er en god kilde til mange vigtige næringsstoffer, når baby skal vokse, og bør derfor indgå i variation med andet rødt kød og fjerkræ, når baby fra 6 mdr må spise kød, fjerkræ, fisk og æg. Indmad fås fra kalv, gris og kylling i form af lever og hjerte. Giv det indimellem eksempelvis også som pålæg på brød.

JUICE OG SAFT

Juice og saft indeholder både sukkerarter og syre, som kan optage pladsen for almindelig mad og også skade tænderne. Vent derfor så længe som overhovedet muligt med af give dit barn juice og saft.

KANEL

Babyer og små børn bør ikke tilbydes kanel og kanelsukker for ofte og kun i små mængder. Det samme gælder kanelholdigt bagværk som kanelsnegle og kanelgifler. I kanel findes et stof som hedder kumarin. Indtager de mindste for meget kumarin, kan det give skader på leveren.

KARTOFLER

Kartofler er en vigtig spise, når man er en baby. Kartofler har en stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer. De indeholder også mange mineraler. De kan være en vigtig kilde til C-vitamin og kostfibre. Måltidsforsøg har vist, at de er en af de madvarer, som mætte r bedst. Giv gerne din baby kartofler næsten hver dag. Spist sammen med kød, fjerkræ, fisk og grønsager hjælper de også på optagelsen af jern fra maden.

KERNER

Helt små børn kan ikke fordøje hele fuldkorns kerner fra eksempelvis rug, byg og hvede. Undlad derfor at give helt små børn brød med hele kerner i, men vælg i stedet brød, hvor kernerne er malet til mel. Mel fra fuldkorn indeholder de samme vitaminer, mineraler og kostfibre som de hele fuldkornskerner.

KNOLDSELLERI

Babyer under 6 mdr må ikke spise knoldselleri, da knoldselleri ligesom spinat, fennikel, rødbede, bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise knoldselleri, hvis det kun udgør 1/lO af måltidet. Hvis større mængder spises, skal der gå

14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager.

Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.

KOKOSFEDT

Kokosfedt indeholder meget mættet fedt. Mere end almindeligt smør. Selvom kokosfedt er vegetabilsk, er det mættede fedt ikke sundere end smørrets. Varier derfor brugen af kokosfedt med andre fedtstoffer.

KOSTFIBRE

Kostfibre er gode for din baby, da de er med til at mætte og holde maven i gang. Det er blandt andet fibrene fra grove grønsager og fuldkorn, som giver os en sund tarmflora. Der er flest kostfibre i grød lavet på havre, rugflager, bygflager og fuldkornshvede herunder også speltflager. Rugbrød og forskellige fuldkornshvedebrød indeholder også mange kostfibre. Det samme gør frugt og grønt, især grove grønsager. Små babyer har behov for kostfibre, men skal ikke tilbydes nær så kostfiberrig mad som voksne, da kostfiberrig mad fylder meget i deres lille mavesæk, og de derfor nemt bliver mætte, før de har fået dækket deres behov for energi. Derfor bør babyer også indimellem tilbydes grød lavet på eksempelvis hirseflager og boghvede og brød og boller bagt med finere hvidt mel. Ved at tilsætte fedtstof til babys mad, er du også med til at sikre, at maden ikke bliver for fattig på energi.

MANDELDRIK

Mandeldrik frarådes som erstatning for modermælkserstatning eller komælk, men kan til mælkeallergikere bruges i små mængder i madlavningen. Mandeldrik indeholder meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler.

MANDLER OG ANDRE NØDDER

Mandler og nødder indeholder mange sunde fedtsyrer og bør være en del af den varierede mad. Babyer og småbørn må meget gerne få nødder og mandler, men sørg for, at de er finthakkede eller blendede. Nødder og mandler er nemlig hårde at tygge og kan sætte sig galt i halsen og lukke for luftvejen. Først når børn tygger rigtig godt, kan hele nødder og mandler tilbydes. Se også Hård mad.

POPCORN, PEANUTS OG LIGNENDE Kommer popcorn i den gale hals, kan de nemt ryge i lungerne. Undlad derfor at give små børn popcorn, peanuts og lignende. Disse snacks har et højt indhold af salt og fedt og bør kun gives i begrænset mængde til børn.

QUINOA

Quinoafrø er uden gluten og kan anvendes i en varieret kost som korn. Quinoa har et pænt indhold af vitaminer og mineraler samt protein ligesom hirse og havregryn. Nogle quinoafrø kan dog smage lidt for bittert for din baby, hvorfor det er bedre ikke at give quinoa som den allerførste grød. Brug altid afskallede frø til din baby, og vask dem før brug.

RABARBER

Babyer under 6 mdr må ikke spise rabarber, da rabarber ligesom spinat, fennikel, rødbede, knoldselleri, bladselleri og rucola har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise rabarber, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager.

Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby. Rabarber indeholder i øvrigt også oxalsyre og kan hvis de spises i store mængder være med til at hæmme optagelse af kalk hos babyer og små børn, så nyd dem i små doser og ikke for ofte.

RIS OG RISPRODUKTER

Ris indeholder arsen, der er et grundstof, som kan være skadeligt i større mængder. Helt almindelige ris må gerne indgå i din babys måltider, da variation er vigtig, men det frarådes, at babyer og små børn får ris, rismelsgrød eller anden risbaseret grød hver dag.

Da der også er arsen i risdrik og riskiks, frarådes disse produkter helt til børn. Da små børn spiser mere i forhold til deres lille kropsvægt, kan indtaget nemlig meget nemt blive alt for stort.

ROSINER

Små børn under 3 år bør samlet ikke få mere end 50 g rosiner om ugen, da rosiner kan have et højt indhold af svampegift, som kan være skadeligt. Giv derfor kun rosiner i små mængder og ikke hver dag. Det er vigtigt, at det er det samlede indtag, som begrænses. Samme problem findes ikke i anden tørret frugt. Se også Tørret frugt.

ROVFISK

Rovfisk eksempelvis gedde, aborre, haj, tun, herunder tunbøffer, bør ikke gives til baby på grund af fiskenes høje indhold af kviksølv. Se også Tun på dåse eller glas.

RUCOLA

Babyer under 6 mdr må ikke spise rucola, da rucola ligesom spinat, fennikel, rødbede, knoldselleri, bladselleri og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise rucola, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager.

Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.

RØDBEDE

Babyer under 6 mdr må ikke spise rødbede, da rødbede ligesom spinat, fennikel, knoldselleri, bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise rødbede, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet.

Hvis større mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager. Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.

RÅ GULERØDDER

Babyer og småbørn, som ikke tygger godt, bør undlade rå gulerødder som gnavegrønt da de kan få de hårde gulerødder galt i halsen. Kog i stedet gulerødderne til en konsistens, så barnet stimuleres til at tygge, eller riv dem på et rivejern. Se også Hård mad.

SALT

Ved at undgå salt tidligt i barndommen, kan risikoen for forhøjet blodtryk senere i livet mindskes, da smagen af salt er vanedannende. Aktiv saltning af maden i overgangsperioden bør derfor undgås, især i den første mad du giver. Når din babyer blevet lidt ældre, kan den spise med af jeres mad, hvis den kun er saltet let. Vær opmærksom på, at færdigprodukter som pesto, ost, pølse, brød, konserves og pålæg ofte indeholder meget salt. Du kan skære ned på saltet ved at begrænse disse produkter, lave hjemmelavet brød og pålæg samt give rester fra aftensmaden.

SKRÆL PÅ PASTINAK OG SELLERI

I pastinak, selleri og persille og i citrusfrugter som citron og lime findes nogle sundhedsskadelige stoffer furokumariner som især små børn ikke bør få for mange af. Stofferne findes især i skrællen, så pastinak og selleri bør altid skrælles. Er de skadede eller angrebet af svamp, skal de kasseres, så indtaget af furokumariner mindskes.

SOJADRIK

Sojadrik kan ikke anvendes som erstatning for modermælkserstatning eller komælk. Da soja indeholder stoffer med svage østrogenlignende virkninger, og der er usikkerhed om kort- og langtidseffekten af et højt indtag hos drenge og piger i barndommen, er anbefalingen, at indtaget af sojadrik hos børn bør begrænses også hos mælkeallergikere.

Sojadrik kan indgå i små mængder i madlavningen, fra barnet er 1 år gammel, men kan tidligst tilbydes at drikke/spise, fra barnet er 2 år, forudsat barnet spiser sundt og varieret og vokser normalt.

Sammenlignet med komælk har sojadrik nogenlunde samme proteinindhold, men der er et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler i sojadrik. Nogle typer sojadrik er tilsat kalk muligvis for at ligne komælk.

SOLSIKKEKERNER

Solsikkekerner har ligesom hørfrø et højt indhold af tungmetallet cadmium, der hvis det indtages i alt for store mængder kan skade nyrerne. Undlad derfor at give børn solsikkekerner i for store mængder. Der er ingen fare ved at bruge solsikkeolie. Se også Hørfrø.

SPINAT

Babyer under 6 mdr må ikke spise spinat, da spinat ligesom fennikel, rødbede, knoldselleri, bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må baby godt spise spinat, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager. Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.

SQUASH

Smag altid på din squash, inden du bruger den. Smager den bittert eller metalagtigt, skal den smides ud. Den meget bitre smag skyldes stofferne cucurbitaciner. En mundfuld squash er nok til, at man kan blive syg. Samme stoffer findes også i agurk og honningmelon, så smag også på dem inden brug.

SUKKER

Sukker kommer fra roer og sukkerrør og indeholder ingen næringsstoffer. I en lille mavesæk kan søde sager snildt tage pladsen fra rigtig mad. Der er derfor god grund til at begrænse indtaget. Omvendt er det godt at skelne mellem de store mængder sukker i fx saftevand, slik og nogle kager og så de små mængder af sukker, der bruges ved tilsmagning, som krydderi i saucen og sødme på grøden eller en pandekage.

SVESKER OG SVESKE MOS

Svesker er tørrede blommer. De bør ikke gives, før din babyer 6 mdr, og det kun som en del af den varierede mad det vil sige i begrænset mængde. Se Tørret frugt. Har dit barn forstoppelse, bør du ikke give sveske mos, men kontakte din læge eller sundhedsplejerske.

TUN PÅ DÅSE ELLER GLAS

Da selv små tun indeholder kviksølv, frarådes det, at børn under 3 år spiser tun fra dåse eller glas. Først når dit barn er 3 år, må det få tun på dåse eller glas, og højest hvad der svarer til en almindelig dåse om ugen. Det anbefales dog helt at undgå hvid tun og albacoretun.

TØRRET FRUGT

Vær opmærksom på, at tørret frugt har et højt energiindhold og ikke kan erstatte frisk frugt. Tørret frugt kaldes også "sundt slik". Det skal altså anses som værende netop slik og derfor også indtages i begrænset mængde ligesom andre søde sager.

VAND

Vand skal komme fra den kolde hane, og det er den bedste måde at slukke tørsten på. Når din baby starter på skemad, kan den få koldt vand i en kop. Det skal bare være små mængder til maden, så det lærer at drikke af kop. Senere kan du også give vand, når barnet i løbet af dagen er tørstigt.

VEGANSK KOST

Når man lever på en vegansk kost, fravælger man æg, mælk og alle andre produkter fra dyr. Sundhedsstyrelsen fraråder vegansk kost til babyer og småbørn. Vegansk kost har ofte et lavt indhold af energi, og barnet kan med sin lille mavesæk have svært ved at få opfyldt sit energibehov.

VEGETARKOST

De to mest almindelige vegetarformer er lakto-vegetar, som udelukker kød, fjerkræ, fisk og æg, men får mælkeprodukter, og lakto-ovo-vegetar, som kun udelukker kød, fjerkræ og fisk, men får æg og mælkeprodukter.

Babyer kan godt være vegetarer, det vil sige leve uden kød, fjerkræ og fisk og evt æg, så længe maden er varieret og indeholder tilstrækkelig med bønner, linser og andre jernholdige madvarer. Der kan dog være risiko for mangel på visse vitaminer og mineraler, afhængigt af hvor mange animalske produkter (æg, ost, mælk) måltiderne indeholder, og hvor varieret den øvrige mad er.

Mælken og den første overgangskost er den samme som for andre babyer. Fra 6 mdr bør maden så suppleres med bælgfrugter og evt æg i stedet for kød, fjerkræ og fisk. Der gælder de samme vitamin- og fedtstofanbefalinger for babyer på vegetarmad som for andre babyer.

ÆG

Da der fortsat er risiko for salmonella, bør æg som pålæg altid serveres hårdkogt til mindre børn. Almindelige æg kan bruges i æggekage og omelet, hvis æggekagen bages færdig i fx ovn, og omeletten vendes på panden. Da pandekager, kager, farsretter og postejer alle gennemvarmes, kan almindelig rå æg sagtens anvendes i disse retter.