Logo

Ølstegte svineskanke og chokolademousse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ølstegte svineskanke og chokolademousse

 
Bryd med de vante madtraditioner. Det er tid til retter med svinekød, kål og krydderier i alle mulige varianter. Her er sprøde svineskanke stegt, til kødet er så mørt, at det falder fra benet.

 
Ølstegte svineskanke og grønkålssalat
Chokolademousse med figner og hvid chokolade
Klik for at komme til opskriften


Ølstegte svineskanke og chokolademousse

 

Ølstegte svineskanke og grønkålssalat

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: ca. 3 timer. Fryseegnet uden salat

 
# Ingredienser til Ølstegte svineskanke og grønkålssalat:
2 svineskanke med svær
2 spsk salt
6-8 laurbærblade
½ liter mørk ølfx porter

 
Grønkålssalat:
6-8 blade frisk grønkål
250 g jordskokker
1 portion hjemmerørt mayonnaise (se TIPS)
2 tsk stærk sennep
salt og peber
Tilbehør: fx ovnstegte kartoffelbåde
*

 
Sådan laver du Ølstegte svineskanke og grønkålssalat
Rids sværen på skanken i tern.
Brug en skarp kniv, eller bed slagteren om at gøre det.
Drys med salt mellem hver svær.
Læg laurbærblade i bunden af en bradepande, og sæt skankene oven på.
Hæld øl i bunden, sæt fadet i ovnen, og tænd på 175 °C.
Steg skankene i ca. 3 timer, til kødet slipper benene.
Vend skankene nogle gange under stegningen.

 
Skær de grove ribber af grønkålen væk.
Snit grønkålen meget fint, og kom den i en skål.
Kog stykker af skrubbede jordskokker i letsaltet vand i 3-4 min.
Lad dem dryppe af og køle af.
Rør mayonnaise med sennep.
Bland dressingen med grønkål og jordskokker.
Smag til med salt og peber.

 
Skær kødet i skiver med svær.
Anret med stegesky, grønkålssalat og fx ovnbagte kartofler.

 
Ølstegte svineskanke og chokolademousse

 

Chokolademousse med figner og hvid chokolade

 
Nem og lækker opskrift på ægte chokolademousse. Lav nemt din egen luftige chokolademousse til dessert, her med figner og hvid chokolade ...
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Hviletid: 1 time.

 
# Ingredienser til Chokolademousse med figner og hvid chokolade:
150 g mørk chokolade
1 tsk appelsinskal (øko)
2 æggehvider
2 spsk sukker
2 dl piskefløde
Tilbehør:
4 friske figner
50-100 g hvid chokolade
*

 
Sådan laver du Chokolademousse med figner og hvid chokolade:
Smelt stykker af chokolade i en skål over vandbad.
Lad chokoladen køle lidt af, og tilsæt fintrevet appelsinskal.
Pisk æggehviderne til skum med sukkeret, og pisk fløden til blødt skum.
Vend først æggehvideskummet sammen med chokoladen, og derefter det piskede flødeskum.
Fordel chokolademoussen i portionsglas, og sæt dem i køleskab i mindst 1 time, til moussen er stivnet.
Pynt med stykker af friske figner og chokoladehjerter eller -stjerner i hvid chokolade, eller hak den hvide chokolade fint, og brug den som drys.

 
TIPS: Chokoladehjerter- eller stjerner: Smelt forsigtigt stykker af hvid chokolade i en skål over vandbad. Tag chokoladen fra varmen, og rør, til chokoladen er tyktflydende og kølet lidt af. Hæld chokoladen i et kræmmerhus eller en sprøjtepose med et lille hul. Sprøjt hjerter og stjerner ud på bagepapir, og lad dem stivne.




Se flere 2-retters menuer her 
 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 18.340 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her