Logo

Østerssauce - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østerssauce - info 

Østerssauce beskriver et antal saucer fremstillet ved at koge østers. Det mest almindelige i moderne brug er en tyktflydende mørkebrun krydderi fremstillet af østersekstrakter, sukker, salt og vand, der er fortykket med majsstivelse.

 
Østerssauce tilfører den femte smag, umami, til dine retter og er uundværlig, når du skal i køkkenet og lave asiatisk mad.
Østerssauce alias oystersauce er af og til nok til at vende retten fra not til hot. Også selvom det kun er en spiseskefuld, man tilsætter. Den tykke, mørke sauce fra Asien er rig på umami og på trods af navnet, behøver østers-hadere ikke frygte østerssauce: Den smager ikke af østers - eller andre skaldyr for den sags skyld.

 
Modsat sin slægtning, fishsauce eller fiskesauce, er østerssaucen ikke gæret (fermenteret). Oystersauce, som den også kaldes, bliver fremstillet af en ekstrakt af østers, der koger i timevis, indtil de er kogt ind til en karamelliseret, tyk masse.

 
Saucen blev faktisk opfundet ved et tilfælde. En kineser ved navn Lee Kum Sheung solgte blandt andet retter med østers i sit lille tehus i Nanshui. En eftermiddag i 1881 glemte han de østers, der simrede i vand med sukker og salt over ilden, og da han endelig kom i tanke om dem, var de forvandlet til en tyk sauce. Kum Sheung var en handlingens mand, for han oprettede et firma, Lee Kum Kee, og begyndte at sælge østerssauce. I dag er familien Sheung en af de rigeste familier i Asien, og vi andre nyder af østerssaucen.

 
Det kan du bruge saucen til
Østerssauce fungerer fortræffeligt med soyasauce. Den bitre, salte soysauce går godt i spænd med den mere sødlige østerssauce. Der er næsten ikke en asiatisk "stir fry" ret, som ikke har godt af en blanding af de to saucer tilsat lidt sukker og chili. Blandt andet ville klassikeren kylling med cashewnødder ikke være den samme uden et par skefulde østerssauce.

 
Du kan også bruge østerssauce til retter, hvor du ønsker en mere tyk konsistens eller som smagsforstærker i stegte ris og nudler. Den lugter nemlig ikke af fisk og har en helt anden konsistens end fiskesaucen, så din mad kommer ikke til at få en forkert duft af østerssaucen.

 
Tjek ingredienserne
Det kan godt være, at Lee Kum Sheungs østerssauce primært indeholdt østers tilbage i 1800-tallet, men i dag er det en anden sag. Du kan risikere at få en østerssauce, der aldrig har set så meget som et bløddyr, men primært er lavet på soja og gærekstrakter.
Så kig godt på ingredienslisten. Måske kan du ikke smage den store forskel, men det er trods alt en fordel, at der er østers i en østerssauce.

 
Opbevaring af østerssauce
Når du først har åbnet flasken med østerssauce/oyster sauce, er det vigtigt, at du opbevarer den i køleskabet. Her kan saucen til gengæld holde sig et par år.

 

Østerssauce - info 


Hvor kan den købes
I velassorterede supermarkeder, asiatiske supermarkeder og helsekostbutikker.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 7.384 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her