Logo

Østershatte i butterdej med mandelsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østershatte i butterdej med mandelsauce 

 
Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.  Forret. - Frokost.
Arbejdstid: 30 min. Bagetid, butterdej: 15 min. Bagetid, østershatte: 10-15 min.

 
# Ingredienser til Østershatte i butterdej med mandelsauce
12-16 østershatte
2 plader frossen optøet butterdej eller ca 200 g hjemmelavet
150 g emmentalerost
25 g smør
salt og peber
1 æg til pensling

 
Sauce:
2 skalotteløg
25 g smør
50 g mandelflager
1 spsk hvidvinseddike
2½ dl piskefløde
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Østershatte i butterdej med mandelsauce
1. Sæt ovnen på 200 °C.

 
2. Rul butterdejen ud til et ½ cm tykt og 10 cm bredt bånd.
Skær båndet i 4 dele (ca 6x10 cm) med en skarp kniv.

 
3. Læg butterdejsfirkanterne på en bageplade og pensl dem med sammenpisket æg.
Ægget må ikke løbe ned ad siderne, det kan forhindre dejen i at hæve flaget.

 
4. Drys butterdejsfirkanterne med reven emmentalerost.
Sæt dem i ovnen og bag dem ca 15 min, så skal de være høje, lette og gyldne.
Tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist.
Sæt ovnen på 225 °C.

 
5. Tør østershattene med et fugtigt klæde. Læg dem i et ovnfast fad.

 
6. Smelt smørret og pensl svampene med det. Krydr med salt og peber.

 
7. Sæt svampene i ovnen 10-15 min.

 
Sauce:
8. Pil skalotteløgene og hak dem fint.

 
9. Smelt smørret i en gryde og svits skalotteløgene kort.
Tilsæt mandelflagerne og vend godt.

 
10. Hæld vineddiken ved og rør, til den er helt fordampet, ellers skiller saucen, når fløden tilsættes.
Tilsæt fløden og lad saucen tykne og koge lidt ind.
Smag til med salt og peber.

 
Servering:
Skær et låg af butterdejsfirkanterne.
Tag lidt af indmaden ud af bunden, læg svampene i og læg låget på.
Anret butterdejsfirkanterne portionsvis og hæld saucen over.
Server omgående.

 
Tips: Andre svampe kan delvis erstatte østershattene.
Se Butterdej.

 

Se alle de bedste opskrifter med Østershat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.838 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her