Logo

Østers Rockefeller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østers Rockefeller 

 
Forret. Arbejdstid: 40 min. Gratinering: 4-5 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Østers Rockefeller
24 friske østers
2 skalotteløg
100 g smør
4 spsk hvederasp
150 g friske spinatblade
4 spsk hakket persille
4 spsk hakket brøndkarse
1 tsk hakket kørvel
½ tsk friskhakket estragon
½ dl Pernod
1 knsp cayennepeber
groft salt
alufolie
*
Sådan laves Østers Rockefeller
1. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så østerssaften opsamles.
Si saften gennem et rent klæde eller et tyndt lag pladevat lagt i en sigte, så der ikke kommer splinter med fra skallerne.
Skær østerskroppen fri af skallen og lad østersen forblive i den dybe skal.
Se østers, åbning af og østers.

 
2. Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Varm 25 g af smørret i en gryde og svits løgene klare.
Tilsæt raspen og rør godt over svag varme, til raspen er let brunet.
Tag gryden fra varmen.

 
3. Befri spinatbladene for stilke og grove ribber og skyl dem i flere hold koldt vand.
Lad spinatbladene dryppe af i en sigte og hak dem fint.

 
4. Kom løg-raspblandingen i en morter eller skål sammen med det hakkede grønne.
Tilsæt Pernod og ca ½ dl siet østerssaft.
Kom resten af smørret i og stød det til en jævn masse.
Smag til med en anelse cayennepeber og juster med en anelse salt.

 
5. Sæt ovnen på 250 °C.
Læg groft salt i bunden af en bradepande og fugt det med lidt vand, eller læg sammenkrøllet alufolie i bunden af bradepanden.
Anbring de åbnede østers i den dybe skal herpå.
Kom 1 spsk af den grønne blanding på hver østers.

 
6. Sæt østerserne i ovnen på næstøverste rille 4-5 min, til smørret bobler i kanten, og østerserne er gennemvarme.
Server straks.

 
Tips: Server Flûtes, Kuvertbrød, Butterdejssnitter, Toast Melba eller ristet brød til.
Østers Rockefeller ses i forskellige udgaver. Det grønne »fyld« kan fx tilsættes lidt finthakkede blegselleriblade og hvidløg.
Pernod kan erstattes af 2 tsk finthakket fennikelfrø, der stødes sammen med det øvrige grønne.
Brug i så fald lidt mere østerssaft, så konsistensen ikke bliver for fast.
Lidt baconterninger kan svitses sammen med skalotteløgene, og tabascosauce kan erstatte cayennepeber.
Endelig kan østerserne gratineres med en skive emmentaler (eller reven cheddar) lagt over det grønne.

 

Se alle de bedste opskrifter med Østers

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.879 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her