Logo

Ørredmousse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ørredmousse 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Afkøles: mindst 3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Ørredmousse
2 røgede regnbueørreder (ca 300 g) eller varmrøget ørred
1 æg
2 blade husblas
½ usprøjtet citron
½ dl hvidvin
2 dl cremefraiche
½ bakke karse
salt og peber
*
Sådan laves Ørredmousse
1. Pil ørrederne fri for skind og ben.

 
2. Kog ægget 8 min.

 
3. Sæt husblassen i blød 8-10 min. i rigeligt, koldt vand.

 
4. Skyl og tør citronen.
Riv skallen fint ned i en lille skål og pres saften over.

 
5. Varm vinen op i en gryde og tag den fra varmen.
Knug husblassen fri for vand og smelt den direkte i den varme vin.

 
6. Kom ørredkødet i blenderen sammen med det kogte æg og cremefraiche og blend, til fisken er findelt.

 
7. Rør klippet karse, citronsaft og -skal samt den håndvarme husblasblanding i det hakkede fiskekød. Smag til med salt og peber.

 
8. Hæld ørredmoussen i en form eller skål og sæt den køligt mindst 3 timer, til den er fast.

 
Servering:
Vend ørredmoussen ud på et fad eller form aflange boller ved hjælp af en ske dyppet i varmt vand, og anret dem på tallerkener.

 
Tips: Anret moussen på årstidens salater.
Pynt med dildkviste og citronbåde.
Server Flûtes eller Toast Melba til.
Moussen kan anrettes med hakket hvidvinsgelé:
Varm 1 dl halvtør hvidvin i en gryde.
Tilsæt 2 blade udblødt husblas.
Hæld vinen i en skål og lad geléen stivne på 2-3 timer.
Vend geléen ud af skålen, hak den med en kniv.
Anret den hakkede gelé sammen med ørredmoussen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Ørred

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.415 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her