Logo

Æggestand i randform

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æggestand i randform 

 
Æggestand kan laves færdig i god tid før serveringen, og også fyldet kan forberedes og blot varmes. Fyld med skaldyr, fisk, skinke, grønsager eller svampe passer godt til.

 
Æggestand med rejefyld
Til 4-5 personer. Tilberedningstid: 30 min. Kogetid: 30 min. Ikke fryseegnet


# Ingredienser:
Rejebouillon :
750 g friske rejer
1 lille løg
1 skive selleri
1 porre
25 g smør el. margarine
2 dl fiskebouillon af terning
2 dl tør hvidvin


Æggestand:
6 æg
2 dl mælk
1 dl rejebouillon


Rejestuvning:
25 g smør el. margarine
3 spsk hvedemel
2 dl rejebouillon
2 dl piskefløde
de pillede rejer
salt
cayennepeber

 
* Tilberedning:
1. Tag skallerne af rejerne.
Rens grønsagerne til rejebouillonen og skær dem i mindre stykker.
Smelt fedtstoffet og lad rejeskaller og grønsager snurre i fedtstoffet under omrøring.
Tilsæt fiskebouillon og hvidvin og lad det småkoge 15 minutter.
Si bouillonen.

 
2. Kog mælken til æggestanden og lad den svale.
Pisk æggene let sammen med mælken og rejebouillonen.
Hæld blandingen i en velsmurt randform, dæk med alufolie og
kog æggestanden i vandbad i en gryde eller
i ovnen ved 160 °C i 30 min, til æggestanden er fast.
Lad den svale.

 
3. Bland rejebouillon og piskefløde til rejestuvningen og bring det i kog.
Rør fedtstof og mel sammen til en smørbolle og pisk den ud i den kogende blanding.
Lad stuvningen koge et par minutter, til den er jævn og glat.
Krydr med salt og en anelse cayennepeber.
Varm rejerne i saucen.

 
4. Løsn æggestanden med en kniv og vend den ud på et fad.
Kom rejestuvningen i midten og garner med salatblade og citronbåde.
Giv kuvertbrød eller flûte til.

 
Variation:
Fyldet til æggestanden kan varieres med kød og/eller grønsager.
I så fald erstattes rejebouillonen med kød- eller grønsagsbouillon eller fløde.
Se opskrift på Æggestand med kogt skinke nederst

 

Æggestand i randform



Æggestand i randform 

1. Lad rejeskaller og grønsager snurre i fedtstoffet.


Æggestand i randform 

2. Hæld bouillon og hvidvin ved og lad det småkoge ca. 15 min.


Æggestand i randform 

3. Pisk æggene let sammen med afkølet mælk og reje bouillon.



Æggestand i randform

4. Kog rejebouillon og piskefløde og jævn den med en smørbolle.


Æggestand i randform 

5. Smag saucen til med krydderier og tilsæt rejerne.


Æggestand i randform 

6. Løsn æggestanden med en kniv og vend den ud på et fad.
Til toppen

 

Æggestand med kogt skinke

# Ingredienser:
25 g smør el. margarine
3 spsk hvedemel
1 dl bouillon af terning
2 dl fløde evt. mælk
150-200 g kogt skinke
125 g ærter
salt, peber
sennep
1 bdt persille


* Tilberedning:
Smelt fedtstoffet, rør melet i og spæd med bouillon og fløde/mælk.
Lad stuvningen koge igennem.
Tilsæt skinken (i terninger) og ærter og smag til med salt, peber og lidt sennep.
Bland hakket persille i.
Til toppen

 

Se alle de bedste opskrifter med Æg.

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.317 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her