Logo

Æbler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æbler 

 
Mos, saft og chutneyer er kun få eksempler på æblers anvendelse. Se lidt information om de forskellige æbler her på Kogebog.dk - vi har opskrifter til det hele

 
Sæsonen for danske æbler strækker sig fra slutningen af juli til hen i marts måned. Alle æbler er spiseæbler, men sorten Belle de Boskop og Mutzu er særdeles velegnede til grød og lignende.
Modne æbler udskiller en luftart (æthylen) som kan ødelægge blomkål, salat, agurk o.a., hvis de opbevares sammen.
Æbler kan fryses, når de er kogt i mindre stykker eller til mos. Holdbarhed i fryser er 1 år.

 
Belle de Boskop
Grønlig-gult eller rødligt æble med stærk aromatisk smag. Et af de bedste madæbler, men kan også anvendes som spiseæble. Sæson: dec.-april/maj.

 
Cox Orange
Gulligt æble som går over i det orange/røde. Dejligt spiseæble med fast gult frugtkød . Egner sig også til fine desserter. Sæson: nov.-febr.

 
Gala
Rødt velsmagende spiseæble, som fås økologisk
Størrelse 60-70 mm, importeret fra Italien.

 
Golden Delicious
Gul skal og sødt krydret frugtkød. Et godt spiseæble som også egner sig til madlavning.
Sæson: nov.-maj.


Guldborg
Gul skal og friskt krydret frugtkød. Et af de første danske spiseæbler når æblesæsonen starter. Bliver let melet, når de gemmes.
Sæson: sept.-okt.


Gråsten
Meget gammel dansk sort, der blev fremavlet i byen Gråsten i 1780. Skallen er gullig med røde »kinder«, eller næsten helt rødt. Smagen er syrlig-sød med en meget fint krydret aroma.
Godt spiseæble. Sæson: sept.- nov.

 
Ingrid Marie
Kraftig mørkerød yderskal med gullige pletter. Frugtkødet er skørt og saftigt med let syrlig smag. Godt spiseæble, som også kan bruges i madlavningen.
Sæson: okt.-jan.

 
Lobo
Stort rødt æble med hvidt og skørt frugtkød med mild og sød smag. Godt spiseæble.
Sæson: okt.-dec.

 
Mutzu
Stort grønt eller gulligt æble med let syrligt frugtkød. Både velegnet som spiseæble og madæble. Sæson: jan.-maj.

 
Pigeon
Lille rødt spiseæble med hvidt og saftigt frugtkød. Er i handelen ved juletid.
Sæson: nov.- dec.

 
Rogers Mc Intosh
Stort rødt æble med sprød skal. Hvidt og aromatisk frugtkød.
Sæson: dec.-marts.


Spartan
Det rødeste af de danske æbler med saftigt og hvidt frugtkød. Godt spiseæble.
Sæson: dec.-maj.

 

Se alle de bedste opskrifter med Æbler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.576 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her