Dessert Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 min. Skal hvile, dej: mindst 30 min. Bagetid: ca 35 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Æblepie, amerikansk
Dej:
150 g smør
200 g hvedemel (ca3½ dl)
1 spsk sukker
1 æg
Fyld:
500 g æbler
1 spsk sukker
2-3 spsk kanel
æg til pensling
Tærtefad eller springform
*
Sådan laves Æblepie, amerikansk
Dej:
1. Hak smørret i melet med en kniv og smuldr det grynet med
fingrene.
Tilsæt sukker og det sammenpiskede æg og saml hurtigt dejen.
Lad dejen hvile koldt, indpakket i folie, mindst ½ time.
Fyld:
2. Skræl æblerne, fjern blomst, stilk og kernehus og skær
dem i smalle både.
Sæt ovnen på 200 °C.
3. Rul knap ⅔
af dejen tyndt ud på et melet bord.
Beklæd bunden og siderne af et usmurt tærtefad eller en
springform.
Læg æblebådene taglagt på dejen.
Bland 1 spsk sukker i kanelen, hvis der bruges syrlige æbler
eller madæbler.
Drys æblerne hermed.
Pie:
4. Rul resten af dejen tyndt ud på et melet bord.
Læg den som et låg over æblerne og pres dejkanterne godt
sammen.
Skær et par kryds i låget og bøj fligene lidt tilbage, så
dampen kan slippe ud under bagningen.
5. Pensl pien med sammenpisket æg.
Bag æblepien midt i ovnen i ca 35 min, til overfladen er
gylden.
Tips: Server æblepien lun med Vaniljeis
til eller kold med cremefraiche.
Hakkede mandler eller nøddekerner kan drysses over æblerne,
før låget lægges på.
Pynt dejlåget med rester af dej, der udrulles og udstikkes
som blade eller blomster.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Æbler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------