Logo

Æbleberlinere

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æbleberlinere 

 
Æbleberlinere er sjove at spise, for det er svært at klare det uden at få en masse sukker om munden. Den som klarer prøven skal bøde med at kysse sidemanden ved bordet!
Tid: 1½ time, heraf 1 time til hævning. Desserten er fryseegnet. Holdbarhed 2 mdr. 15 stk.

 
# Ingredienser
50 g smør eller margarine
1½ dl mælk
12 g gær (¼ pk.)
2 spsk sukker
¼ tsk salt
½ tsk stødte kardemommekerner
eller ¾ tsk stødt kardemomme
½ æg
3½-4 dl hvedemel

 
FRITERING:
1 liter olie

 
PYNT:
½ dl sukker

 
FYLD:
1-1½ dl æblemos eller syltetøj

 
* Fremgangsmåde
1. Smelt fedtstoffet, tilsæt mælken og lad det blive 37 °C.

 
2. Smuldr gæren ud i skålen.
Hæld væsken på og rør til gæren er opløst.
Tilsæt sukker, salt, kardemomme, æg og
så meget mel at dejen bliver fast og smidig.
Lad den hæve tildækket 30 min.

 
3. Tag dejen op og ælt den igennem med resten af melet.
Del den i ensartede stykker.

 
4. Tril stykkerne til runde boller og tryk dem lidt ud.
Lad dem hæve under et klæde i 30 min.

 
5. Opvarm olien til 180 °C i en gryde.
Mål med et køkkentermometer eller læg en stump hvidt brød i.
Bliver den gylden på 1 minut har olien den rette temperatur.

 
6. Læg berlinerne i et par stykker ad gangen.
Steg dem 3-4 min.
Lad dem løbe af på køkkenrulle. Vend dem i sukker.

 
7. Sprøjt æblemos eller syltetøj ind i dem og server.

 
Tips: Æbleberlinerne kan opbevares 1 dag i svaleskab,
eller 2 måneder i fryseren (da uden sukkerpynten).

 

Se alle de bedste opskrifter med Dessert

Se alle de bedste opskrifter med Is og sorbet

Se alle de bedste opskrifter med Frugt og bær

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.551 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her