Logo

Æble-rosinpie

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æble-rosinpie

 
En æblepie med rosiner gemt under låget sætter et solidt punktum efter en hverdagsmiddag.
Til 6 personer. Tilberedningstid: ½ time. Hviletid: ½ time. Bagetid: 30-40 min. Fryseegnet

 
# Ingredienser
Dej:
100 g smør
150 g (2½ dl) hvedemel
1 spsk melis

1 æg

 
Fyld:
750 g æbler
85 g (1 dl) melis
1 tsk kanel

50 g (1 dl) rosiner
20 g smør

1 dl piskefløde

 
* Fremgangsmåde
1. Hak smørret i melet, hvorefter man smuldrer blandingen, til den er grynet.
Tilsæt sukker og godt halvdelen af det sammenpiskede æg (resten gemmes til pensling).
Ælt dejen hurtigt sammen og lad den hvile ½ time i køleskabet, indpakket i alufolie.

 
2. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær frugten i både.
Smør et ovnfast fad og læg æblebådene i.
Drys med sukker og kanel og fordel rosinerne over.
Smørret lægges over frugten i småklatter.


3. Rul dejen ud og læg den over fadet som et låg.
Skær evt. overflødig dej væk og tryk kanterne godt til.
Låget pensles med sammenpisket æg.

 
4. Lav et hul i midten af låget og stik en lille »skorsten« af alufolie ned i hullet, så dampen kan slippe ud.

 
5. Sæt pie'en i en varm ovn ved 200 °C og lad den bage i ½ time.
Fjern skorstenen og hæld fløden gennem hullet.

Lad pie'en bage 10 min til.

 
6. Æble-rosinpie serveres lun med flødeskum eller med cremefraiche til.


Æble-rosinpie 

 
Variation:
Æble-rosinpie'en smager også dejligt, hvis den laves med et butterdejslåg.
Det går ganske nemt, hvis man køber den frosne butterdej.
Der går ca. en halv pakke, altså 2½ plade til et pielåg.
Tag kun det ud, du skal bruge, og læg resten tilbage i fryseren, emballeret i frysefolie.
Dejen skal tøes op, pladerne lægges ind over hinanden (væd sammenføjningerne med lidt vand) og rulles ud.
Det er ikke nødvendigt at smøre butterdejen, men man kan drysse den med lidt melis, så smager den ikke fersk.
Bagetiden er kun en halv time i alt.


Æble-rosinpie 

Tips:
Pie-traditionen kommer oprindeligt fra England, hvor man spiser dem både som desserter og som hovedretter. Der kan man også få de specielle piebirds = pie-fugle, som man stiller ned i fadet, så fuglens hoved stikker op over dejlåget. Fuglen er hul og virker som en skorsten. Man kan også bruge et stykke makaroni med et hul i.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.165 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her