Det kan betale sig
at bage stort en gang imellem, for du sparer både tid og penge. Men det er
nødvendigt at sætte tingene i system, og lave en arbejdsplan.
Her giver vi forslag
til, hvordan du kan gribe sagen an, så du udnytter ovnen og sin egen
arbejdskraft bedst muligt.
Til denne
»seriebagning« har vi valgt følgende brød:
2 bondebrød (se opskrift
HER)
1 stort eller 2 små
hvedebrød med koriander (se opskrift HER)
1 sukkerbrød og 20
teboller (se grundopskriften HER)
Så kan du vælge
mellem:
Rosinboller
Mandelboller
Klippeboller
Knudeboller
Kanelsnegle
Tidsplan for seriebagning
Før du går i
gang:
Læs opskrifterne
igennem og lav en »huskeseddel«.
Kontroller at du har
alt, hvad der skal bruges.
Stil redskaber og ingredienser frem, mindst ½ time før du (I) begynder, så det
får stuetemperatur. Tag bagepladerne ud af ovnen. Hav bagepapir parat eller
smeltet smør og en bagepensel.
Forslag til fyld:
1. 100 g (2 dl) smuttede, malede mandler, der
røres sammen med 40 g (½ dl) melis og 1 lille æggehvide.
2. 30 g blødt smør, der røres sammen med 3 spsk
melis, 2 tsk kanel og 1 dl rosiner.
3. 1½ dl stiv æblemos eller anden
frugtmarmelade.
4. 30 g blødt smør, der røres sammen med 3 spsk
melis, reven skal af 1 citron eller appelsin, evt. 1 tsk vaniljesukker.
5. 20 g blødt smør, der røres sammen med 2 spsk
melis samt 1 dl rosiner og 25 g (½ dl) hakkede
mandler.
Gå til
toppen af siden
Rosinboller
Stop 1 tsk af fyld
nr. 5 ind i hver bolle.
Tryk dejen sammen
omkring det.
Stil bollerne på
pladen med den »pæne« side opad.
Boller bages ved 225
- 250 °C.
Mandelboller
Form 20 boller, der
rulles flade.
Læg 1 tsk fyld nr. 1 på hver og fold dejen op om det.
Læg dem med den »pæne«
side opad.
Pensles med æg,
drysses med tesukker.
Klippeboller
Rul dejen ud til et
rektangel og smør fyld nr. 4 på.
Rul det sammen som
en roulade.
Skær den i tykke
skiver, der klippes tre gange.
Bred snipperne ud.
Knudeboller
Rul dejen ud til et
rektangel og smør fyld nr. 4 på.
Rul det sammen som
en roulade.
Skær den i skiver,
der vrides sammen som en knude.
De må ikke trykkes
flade.
Kanelsnegle
Rul dejen ud til et
rektangel og smør fyld nr. 2 på.
Rul det sammen som
en roulade, der skæres i skiver.
Drys med tesukker
eller smør med glasur.
Gå til
toppen af siden
1.time:
o Læg dejen
til bondebrødene og sæt dem til hævning i ca 45 min.
o Lav en portion dej til sukkerbrød og en
portion til 20 teboller med eller uden fyld.
o Sæt dejen
til hævning i 30 min.
o Læg dejen
til det krydrede hvedebrød og sæt det til hævning ca 40 min.
o Læg en lille
seddel med navn ved hver dej, ellers glemmer du nemt, hvad der er hvad.
2.time:
oTag dejen til
bondebrødene frem, slå den ned og form den til brød.
o Lad dem efterhæve.
o Del dejen
til sukkerbrød og boller i to portioner.
o Form den ene
til sukkerbrødet (det behøver ikke være et fletbrød); stil det til efterhævning
i 30 min.
o Derefter
formes bollerne. Måske skal de fyldes?
o Sæt også dem til efterhævning (20 min.).
o Tag dejen
til hvedebrød med koriander frem og form den til 1 eller 2 brød, der stilles
til efterhævning i 30 min.
o Bondebrødene
er nu klar til at blive snittet, evt. penslet.
o Stil dem i
den varme ovn ved 200 °C og bag dem i 45 min.
3.time:
o Nu skal
sukkerbrødet pensles og sættes ind i ovnen til bondebrødene.
Det skal bage ca 40
min.
o Det krydrede
hvedebrød er klar til bagning. Det skal snittes, pensles og drysses, før det
stilles i ovnen og bager med de andre brød.
o Tag først
bondebrødene ud og 10 minutter efter sukkerbrødet.
o Skru varmen
op til 225 °C.
o Sæt bollerne
ind til det krydrede hvedebrød og lad begge dele få 12-15 min.
Alle brødene skal
lægges på bagerist, efterhånden som de er bagt.
o Bagværk, der
skal fryses ned, skal pakkes ind i plastposer, mens det endnu er lunt.
Læg det først i
fryseren, når det er helt afkølet.
Gå til
toppen af siden