Logo

+ Basisopskrift for gryderetter trin-for-trin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

+ Basisopskrift for gryderetter trin-for-trin

 
Fremgangsmåden er i store træk den samme for alle sammenkogte gryderetter. Vi har valgt en gullasch som eksempel. De små billeder herunder viser arbejdsgangen. Øverst det færdige resultat!

 
Gullasch
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer. Fryseegnet.

 
# ingredienser:
500 g oksekød (inderlår)
4 løg

2 gulerødder
1 grøn peberfrugt
1 fed hvidløg

2 spsk olie eller
20 g smør/margarine
2-3 tsk paprika edelsüss
salt og sort peber

1 ds (400 g) flåede tomater
1½ dl bouillon (evt. af terning)
1 ds (70 g) tomatpuré

1 tsk maizenamel
2 dl piskefløde

 
* Fremgangsmåde:

 
1. Skær kødet i terninger. Pil løgene og skrab gulerødderne.
Skær løg og gulerødder i tynde skiver.
Rens peberfrugten, fjern alle kerner og skær frugtkødet i tynde strimler.

Pil hvidløget.

 
2. Svits løgene i fedtstof i en tykbundet gryde, til de er gyldne.
Skub dem til side og brun kødet på alle sider.

 
3. Tilsæt gulerødder og peberstrimler samt det pressede hvidløgsfed.
Lad det brune med et par minutter.
Bland det hele godt og drys paprikaen over.

 
4. Skru ned for varmen.
Tilsæt bouillon, tomater med væde samt tomatpuré.
Drys med salt og peber.
Læg låg på, og lad gryden snurre, til kødet er mørt (ca. 1½ time).

 
5. Jævn saucen med maizenamelet, der udrøres i lidt vand.
Tilsæt først fløden lige før serveringen.

 
6. Gullasch serveres med kartoffelmos eller kogte ris til; evt. blot med groft brød og en salat.

 
Trin-for-trin


+ Basisopskrift for gryderetter trin-for-trin 

Skær kødet i terninger.
Fjern alle sener og skær det meste fedt væk.

Al slags kød kan bruges: oksekød, kalv, lam eller svinekød.
Man behøver ikke ofre penge på de dyre stykker.



+ Basisopskrift for gryderetter trin-for-trin 

Svits løgene først - eller brun kødet først og tag det op af gryden, mens man svitser løg og de andre grønsager.
Tilsæt derefter paprika, men lad det ikke svitse. Paprika brænder let på.


+ Basisopskrift for gryderetter trin-for-trin 

Efter krydringen tilsættes væden.
Læg låg på gryden og lad retten snurre over svag varme.
Grønsager, der kun har kort kogetid, skal først kommes i gryden, lige før kødet er mørt.



+ Basisopskrift for gryderetter trin-for-trin 

Fløden (eller cremefraiche) tilsættes først lige før serveringen, ellers kan saucen skille.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 10.243 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her