Logo

Appelsinmåne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Appelsinmåne

 

En dejlig saftig, sød og syrlig kage bagt med både skal og saft af økologiske appelsiner. Kagen dryppes med appelsinsirup og lægges sammen med appelsinglasur.

Arbejdstid: 45 min. Koge/bagetid: 50 min. Fryse-egnet. 1 kage til ca. 10 personer.

 

# Ingredienser til Appelsinmåne:

Kagen:

150 g blødt smør

250 g rørsukker

3 æg

1 tsk vaniljesukker

2-3 økologiske appelsiner (2 spsk fintrevet skal + 1½ dl saft)

1 dl yoghurt

200 g hvedemel

75 g kartoffelmel

2 tsk bagepulver

¼ tsk salt

 

Appelsinsirup:

1 dl appelsinsaft

50 g sukker

 

Appelsinglasur:

50 g blødt smør

250-300 g flormelis

1 økologisk appelsin (1 spsk fintrevet skal + 2 spsk saft)

 

Pynt:

lidt revet appelsinskal og evt. lidt mynte

*

 

Sådan laver du Appelsinmåne:

Tænd ovnen på 180 °C.

Pisk smør og sukker cremet og pisk æggene i et ad gangen.

Tilsæt vanilje, appelsinskal og saft samt yoghurt og pisk det hurtigt igennem.

Sigt mel og kartoffelmel sammen med bagepulver og tilsæt salt.

Rør det i dejen og fyld den i en smurt springform (24-26 cm).

Bag kagen midt i ovnen i 45-50 min. dæk evt. med et stykke bagepapir, hvis overfladen bliver for mørk.

Tjek med en tandstikker, om kagen er gennembagt, og lad den stå i formen 10 min., før den vendes ud på en rist til afkøling.

Giv appelsinsaft og sukker et opkog og dryp det over kagen, mens den endnu er lun.

Pisk blødt smør sammen med sigtet flormelis og pisk appelsinskal og appelsinsaft i.

 

Del den afkølede kage i 2 halvmåner, smør dem med glasur og læg dem sammen.

Smør evt. overskydende glasur på kanten og pynt med ekstra revet appelsinskal og evt. et par mynteblade.

 

TIPS: Tilsæt evt 125 g grofthakket mørk chokolade eller 75 g rosiner eller tørrede tranebær til dejen.

 

Appelsinmåne


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.662 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her