I Kina er nudler i suppe langt mere populære end stegte nudler. Man kan anvende forskellige ingredienser til dressingen efter smag.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 4 timer.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
250 g kyllingebryst, svinemørbrad eller andet stegt kød
3-4 kinesiske, tørrede svampe, udblødte
125 g bambusskud fra dåse, skyllede og afdryppede
125 g spinatblade, hjertesalat eller kinakål, strimlet
2 forårsløg, fint strimlede
250 g ægnudler
6 dl kinesisk bouillon (se opskrift)
2 spsk lys sojasauce
2 spsk vegetabilsk olie
1 tsk salt
½ tsk sukker
2 tsk risvin eller tør sherry
nogle få dråber sesamolie
1 tsk rød chiliolie (kan udelades)
* Tilberedning
1. Med en skarp kniv eller en flækkekniv skæres kødet i
tynde strimler.
2. De udblødte svampe klemmes tørre og den hårde stok
kasseres.
3. Svampe, bambusskud, spinatblade og forårsløg skæres i
tynde strimler.
4. Kog nudlerne i kogende vand efter anvisningen på pakken.
Afdryppes og skylles under koldt vand. Hæld dem i en skål.
5. Bring bouillonen i kog, tilsæt ca. 1 spsk sojasauce og
hæld den over nudlerne.
Hold suppen varm.
6. Varm den vegetabilske olie i en forvarmet wok, tilsæt ca.
halvdelen af forårsløgene, kødet og grønsagerne (svampe, bambusskud og
spinatblade).
Lynsteg i ca. 2-3 min. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og
rør det hele godt sammen.
7. Hæld indholdet i wokken over nudlerne, pynt med resten af
forårsløgene og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 231. Sukker 1 g. Proteiner 18 g. Fedt 11 g.
Kulhydrater 16 g. Mættede fedtsyrer 2 g.
Kokkens tip
Nudelsuppe er meget mættende og ideel at servere på kolde
vinterdage.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Nudler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.