Når man udvælger friske grønsager til denne ret, skal man
altid huske, at der skal være kontrast i både farve og konsistens, og det er
der her.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 3½ time.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
1 rød peberfrugt, udkernet
125 g courgette
125 g blomkål
125 g grønne bønner
3 spsk vegetabilsk olie
nogle få skiver frisk ingefær
½ tsk salt
½ tsk sukker
kinesisk bouillon (se opskrift)
eller vand
1 spsk lys sojasauce
nogle dråber sesamolie (kan udelades)
* Tilberedning
1.Peberfrugten skæres i små firkanter med en skarp kniv.
Courgetten skæres i tynde skiver og blomkålen i små buketter, tykke stængler
kasseres.
Sørg for, at grønsagerne er skåret i nogenlunde lige store
stykker for at sikre ensartet stegning.
2. Bønnerne nippes og halveres.
3. Varm olien i en forvarmet wok eller stor pande.
4. Tilsæt grønsagerne og ingefær og lynsteg i ca. 2 min.
5. Tilsæt salt og sukker og lynsteg i yderligere 1-2 min.
Tilsæt lidt bouillon eller vand, hvis grønsagerne virker for
tørre.
Tilsæt kun væde, hvis det er nødvendigt.
6. Tilsæt sojasauce og eventuelt sesamolie og rør det godt
sammen med grønsagerne.
7. Hæld grønsagerne over på et varmt fad og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 108. Sukker 3 g. Proteiner 3 g. Fedt 9 g.
Kulhydrater 4 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
VARIANT
Næsten alle grønsager kan anvendes i denne ret, men sørg
for, at der er god afveksling i farve og brug altid også sprøde grønsager som
gulerødder eller sukkerærter.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.