Logo

Brunsviger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brunsviger

Brunsviger er en skøn kage til fødselsdage, eftermiddagskaffen eller søndagshyggen. Kagen er nem at lave med få ingredienser og smager fantastisk (og lidt sødt)

Tilberedningstiden for brunsviger er ca 1½ time. Heraf er arbejdstiden ca 20 minutter.

 
# Ingredienser til brunsviger:
75 g smør
2 dl mælk
2 spsk sukker (20 g)
2 tsk groft salt
25 g gær (1 pakke)
375 g hvedemel (6 dl)

 
Fyld:
100 g smør
100 g brun farin
1 spsk stødt kanel
*

 
Sådan laver du brunsviger
Start med at smelte smørret.
Tilsæt herefter mælk, sukker og salt.
Rør så gæren ud i den lune blanding og rør gradvis melet i.
Ælt nu dejen glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 30 min.

 
Når dejen har hævet, æltes dejen godt igennem.
Rul herefter dejen ud og læg den i en smurt bradepande på 38×24 cm.
Lad dejen efterhæve i formen i ca. 20 min.

 
Smelt så smør og rør farin og kanel i det smeltede smør
Fordel massen over dejen.
Bag kagen midt i ovn ved 200 °C i ca 25 min.
Og så er din hjemmelavede brunsviger klar til servering.

 
Tips til brunsviger
Brunsviger er en gærdej som smøres med en remonce lavet af puddersukker/mørk farin og smør.
I ældre opskrifter indgår en ekstra ingrediens i remoncen: rabarberrosiner.

 
Brunsviger (ordet er formentlig afledt af den tyske by Braunschweig) er specielt kendt på Fyn, hvor den sammen med rundstykker hører søndagsmorgenerne til og udfærdiget som kagemand er den fast bestanddel i børnefødselsdagene.

 
Som del af morgenbrødet nydes brunsvigeren ofte med remoncesiden nedad og lagt sammen med et smurt rundstykke.

 
I Vendsyssel har bagerne ofte smørkager, som er brunsviger bagt i et lille aflangt stykke; også kendt som futsko. Den vendsysselske kagemand er foruden slik pyntet med flødeskum.

 
I Ringkøbing og omegn er brunsvigeren kendt som “kanelkage”.

 
Prøv også en af vores mange andre kager, som du kan finde her på kogebog.dk.
Prøv for eksempel vores mazarinkage, som er nem at lave.
Du finder opskriften på mazarinkage her.

 
Eller prøv at lave hjemmelavede tebirkes til morgenmaden en søndag morgen.
Du kan lære, hvordan du laver hjemmelavede tebirkes her.
Velbekomme, og god fornøjelse med din brunsvigerkage.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (11 stemmer)
Siden er blevet set 12.786 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her