Logo

Østers med spinatsoufflé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østers med spinatsoufflé 

 
Forret. Arbejdstid: 25 min. Gratinering: 2 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Østers med spinatsoufflé
12 friske østers

 
Spinatsouffle:
200 g frisk spinat
1 skalotteløg
¾ dl piskefløde
2 æggehvider
salt og peber
Ovnfaste tallerkener
*
Sådan laves Østers med spinatsoufflé
1. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så østerssaften opsamles.
Si saften gennem et rent klæde eller et tyndt lag pladevat lagt i en sigte, så der ikke kommer splinter med fra skallerne.
Skær østerskroppen fri af skallen og lad østersen forblive i den dybe skal.
Se østers, åbning af og østers.

 
2. Befri spinaten for rod, grove stilke og visne blade.
Skyl spinaten godt i flere hold koldt vand.

 
3. Kom spinaten i en gryde med kogende, letsaltet vand 1 minut.
Hæld spinaten i en sigte og spul den med koldt vand.
Tryk spinaten fri for vand og hak den groft.

 
4. Sæt ovnen på 250 °C.
Pil løget og hak det fint.
Kom det hakkede løg og fløden i en gryde og kog det et par min. uden låg, til fløden er jævn. Tag gryden fra varmen.

 
5. Pisk æggehviderne stive med en anelse salt.
Rør den opsamlede østerssaft i løg-flødeblandingen.
Vend forsigtigt spinat og æggehvide i den afsvalede fløde og smag til med lidt salt og peber.

 
6. Fordel østerserne på 4 små ovnfaste tallerkener og dæk dem med spinatblandingen.

 
7. Sæt tallerkenerne i den hede ovn 1½-2 min, til spinatsouffleen er hævet og let gratineret. Server straks med Toast Melba eller Flûtes til.

 
Tips: Den lette spinatsoufflé virker isolerende, så østerserne kun får lidt varme og stadig er friske efter gratineringen.
Sauce Tartare eller Hollandaise Sauce kan serveres til.

 

Se alle de bedste opskrifter med Østers

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.191 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her