En herlig parfait, med frisk smag af appelsin og med et
strejf af likør, afslutter en god middag med bravour. Det er lige noget for dig
• En portion indeholder kun 16 g fedt.
• Brugen af lette mejeriprodukter gør at kolesterolindholdet
mindskes.
Forberedelse 10 min + afkøling. Tilberedning 2 timers
frysning. 6 portioner
# Ingredienser:
3 dl letmælks-yoghurt naturel
2 ½ dl mager kvark
3 spsk koncentreret appelsinjuice
3 spsk Grand Marnier likør
1 spsk reven appelsinskal
2 æggeblommer
3 spsk rørsukker
2 dl piskefløde
PYNT:
appelsin- eller mandarinbåde
* Tilberedning:
1. Pisk 2 dl yoghurt, kvark, appelsinjuice, Grand Marnier og
appelsinskal sammen med mixeren.
2. Pisk æggeblommer og sukker i en gryde til en luftig
masse.
Tilsæt 1 dl yoghurt og varm det op under omrøring til massen
er jævn, ca. 3 min.
3. Pisk appelsinmassen i æggeblandingen med mixer og lad
massen få et opkog.
Lad det svale af og stil det i køleskabet i 1 time.
4. Pisk fløden til fast skum.
Vend flødeskummet i den kolde appelsinmasse.
Frys i mindst 2 timer.
Rør rundt i den halvfrosne parfait efter 1 time, så der ikke
dannes iskrystaller.
5. Anret parfaiten i portionsglas og pynt med appelsin-
eller
mandarinbåde .
VARIATION
Du kan lave en lignende parfait med jordbær.
Erstat appelsinjuicen med jordbærpuré og Grand
Marnier med punch.
Pynt med skivede jordbær.
Appelsin parfait:
Pr. portion: Energi: Kcal 248 = kJ 1041
Kulhydrat 17 g Protein 9 g Fedt 16 g (58%) Fibre 0 g
Tips:
Dæk parfaiten med plastfolie inden den sættes i fryseren.
Rør rundt en eller to gange under frysningstiden.
Jo bedre du rører des blødere bliver ismassen.
Tag parfaiten ud og lad den tø lidt inden den anrettes i
portionsglas.
Pynt med appelsin.
Skær gerne fine mønstre i appelsinskallen.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.