Logo

Saftig formkage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Saftig formkage 

 
Denne herlige formkage er fyldt med både mandler og citron. Kagen kan beskrives som fantastisk god, blød og saftig. Få den bedste sandkage-opskrift HER
• Den syrnede fløde gør kagen saftig og giver en frisk smag.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 1 time. 12 stk.

 
# Ingredienser
50 g rosiner
7 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
fedtstof til formen
rasp til formen
2½ dl sukker
150 g smør eller margarine
1 nip salt
skallen af 1 citron
3 æg
2½ dl syrnet fløde
100 g knuste mandler

 
GARNERING:
flormelis

 
* Tilberedning
1. Skyl rosinerne i varmt vand.
Tør dem med køkkenrulle og vend dem i lidt mel.
Bland mel og bagepulver.
Smør formen med fedtstof og dæk kanterne med rasp.

 
2. Sæt ovnen på 175 °C.
Rør fedtstoffet med sukker, salt og citronskal til
blandingen er luftig.
Rør æggene i, et ad gangen.
Vend så melblandingen; syrnet fløde, rosiner og
mandler i hver for sig.
Bland godt efter hver ingrediens.

 
3. Hæld dejen i formen. Stil kagen i ovnen og
bag i ca. 1 time.
Prøv med et træspid om kagen er færdig.

 
4. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle lidt af.
Vend kagen ud på en rist og lad den blive helt kold.
Sigt flormelis over lige inden serveringen.

 
VARIATION
Giv kagen en anden smag ved at nøjes med 1½ dl sukker.
Tilsæt så 2 spsk vaniljesukker, 2 spsk rom, 1 tsk kanel og
10 g reven chokolade.
Fortsæt derefter som anvist.

 
Saftig formkage:
Energi pr. stk.: Kcal 315 = kJ 1331
Kulhydrat 38 g Protein 6 g Fedt 15 g (43%) Fibre 2 g
• Syrnet fløde indeholder kun 9% fedt .

 
Tips


Saftig formkage 

Prøv om kagen er færdig ved hjælp af et træspid.
Stik spiddet i kagens tykkeste punkt.
Hvis kagen ikke er gennembagt, sidder der dej
tilbage på spiddet.
Metalspid er ikke helt så effektive eftersom dejen
lettere glider af.

 
Hvis kagen ikke vil slippe formen. så kan du pakke
formen med kagen ind i et fugtigt håndklæde.
Efter 2-3 min plejer det at være lettere at få kagen
ud af formen. Derefter er det blot at vende den
over på et passende fad.

 
Se alle de bedste opskrifter med Tærter

Se alle de bedste opskrifter med Kager

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.488 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her