Logo

Tærte à la provençale - meilleur sur Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tærte à la provençale - meilleur sur Kogebog.dk 💘 

 
En tærte (tourte) er en rund tærte, der oftest forbindes med landkøkkenet, og mange af de franske regioner har deres egne tourtes med fyld af friske lokale ingredienser. I denne opskrift består fyldet af grønsager og urter, som er almindelige i Sydfrankrig.
Forberedelsestid 40 min + 30 min trækketid + 40 min i køleskab. Tilberedning 1 time 10 min. Krævende. Til 6 pers.

 
# Ingredienser
4 meget små courgetter, skåret i 1 cm skiver
230 g aubergine, skåret i 1 cm skiver
1½ dl olie
1 stort løg, i skiver
3 skalotteløg, hakkede
2 spsk koncentreret tomatpuré
400 g modne tomater, flåede, udkernede og skåret i 2 cm tern
2 fed hvidløg, pressede
1 knivspids cayennepeber
2 spsk friske basilikumblade, revet i små stykker
bladene fra 2-3 kviste frisk rosmarin
400 g butterdej eller usødet mørdej
1 æg
1¼ dl piskefløde
100 g gruyere (eller anden fast ost), revet
1 knivspids muskatnød
1 æg, let sammenpisket

 
* Tilberedning
1. Courgetter og aubergineskiver lægges i et dørslag og drysses med 1 tsk salt.
Lad grønsagerne trække i 30 min og skyl derefter overskydende salt bort under den kolde hane.
Tør skiverne af med køkkenrulle.

 
2. Hæld en tredjedel af olien i en stor sauterpande.
Olien opvarmes ved middel varme. Sauter løget i 3 min.
Derpå skrues der op for blusset, endnu en tredjedel af olien tilsættes sammen med skalotteløg, courgette og aubergine.
Når grønsagerne har sauteret i 3 min., tilsættes også den koncentrerede tomatpuré.
Efter ca. 2 min kommes tomater, hvidløg og den sidste tredjedel af olivenolien i.
Læg låg på panden og lad grønsagerne simre i 10 min.
Til sidst krydres grønsagerne med salt, cayennepeber, basilikum, rosmarin og peber.

 
3. To tredjedele af tærtedejen rulles ud på et meldrysset bord.
Dejcirklen skal være ca. 4 mm tyk.
Udskær en præcis cirkel på 20 cm i diameter.
Cirklen lægges forsigtigt over på papirbeklædt bageplade og stilles køligt.
Resten af dejen rulles så tyndt ud som overhovedet muligt.
Beklæd omhyggeligt en 20 cm tærteform eller springform med dejen.
Dejen skal presses godt fast langs formens kant.
Lad ca. 2 cm af dejen stikke op over kanten.
Stil formen i køleskabet i 30 min.
Ovnen forvarmes til 200 °C.

 
4. I en separat skål piskes æggene sammen med fløden.
Tilsæt nu grønsagsblandingen, den revne ost og en knivspids muskat.
Fyldet hældes i tærteformen.
Læg ganske forsigtigt dejcirklen på som låg.
Overfladen pensles med sammenpisket æg.
Fold derpå den 2 cm høje kant ned over tærten og forsegl den godt ved at presse dejen sammen med fingrene.
Skær et lille hul midt i låget, så dampen kan slippe ud.
Form evt. en lille skorsten af alufolie og sæt den fast i hullet.
Stil tærten i køleskabet i 10 min.
Stil derpå tærten i ovnen i 15 min, skru ovnvarmen ned på 180 °C og bag videre i 30 min.
Prøv at stikke en strikkepind ned i damphullet; hvis fyldet hænger ved strikkepinden, er tærten endnu ikke helt gennembagt.
Tærten skal være gylden og sprød på overfladen.
Den færdige tærte hviler i 5 min når den er taget ud af ovnen.
Derpå vendes den forsigtigt ud på et serveringsfad.
Denne slags tærte bliver nemlig traditionelt serveret med bunden i vejret.
Tærten kan serveres enten varm eller kold.

 
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.249 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her