Forret Suppe. Arbejdstid: 15 minutter. Kogetid: ca. 15 minutter. Let at lave. Lav pris. (4 personer)
# Ingredienser til Brødsuppe:
1 lille daggammelt franskbrød (250 g)
7-8 dl mælk
1 æggeblomme
100 g spinat, brøndkarse eller hovedsalat
75 g smør
salt og peber
* Sådan laves Brødsuppe:
1. Skær brødet i store terninger og steg dem gyldne i
halvdelen af smørret.
2. Kom brødterningerne i en gryde med mælk og 5 dl vand og
bring det i kog.
Lad det koge ca. 10 minutter under jævnlig omrøring.
3. Damp grønsagen mør i resten af smørret og krydr med lidt
salt og peber.
4. Pisk æggeblommen sammen med lidt af den varme suppe og
tilsæt den under omrøring.
Hold suppen varm, men pas på, at den ikke kommer i kog igen,
så skiller den.
5. Kom grønsagen i suppen, smag til med salt og peber og server
straks.
Tips: Suppen kan tilberedes udelukkende med mælk. I
stedet for med æggeblomme kan suppen jævnes med lidt piskefløde.
Se flere
opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------