Logo

Kalvehjerte, fyldt, med persille

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvehjerte, fyldt, med persille 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 2-2½ time. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kalvehjerte, fyldt, med persille:
1 kalvehjerte (ca 800 g)
salt og peber
25 g smør
Fyld:
2 bdt persille
25 g smør
1 fed hvidløg

 
Sauce:
2-3 dl bouillon eller vand
1 dl fløde eller bouillon
1 spsk hvedemel til jævning
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Kalvehjerte, fyldt, med persille
1. Skær hjertet fri for årer og sener og skyl det koldt og godt for blod. Tør det.

 
2. Krydr hjertet indvendigt med salt og peber.

 
3. Skyl og tør persillen, hak den og bland den med smørret og finthakket hvidløg.

 
4. Fyld persillesmørret i hjertet og ombind det med ufarvet bomuldsgarn eller luk med kødnåle.

 
5. Varm smørret i en stegegryde.
Krydr hjertet udvendigt med salt og peber og brun det på alle sider.

 
6. Tilsæt halvdelen af bouillonen, læg låg på og lad hjertet mørne for svag varme under låg.
Vend det af og til og tilsæt mere væde, hvis det ser ud til at koge tørt.
Hjertet er mørt, når en stegegaffel går nemt igennem.
Det varer ca 2 timer.

 
7. Tag det færdige hjerte op og dæk det til med alufolie så det holder sig varmt.

 
8. Kom fløden og det resterende bouillon i gryden, og lad det koge lidt ind for god varme uden låg, så den tykner let.
Er saucen ikke tyk nok, og det er den ikke, hvis der er brugt bouillon i stedet for fløde, kan den jævnes let med 1 spsk hvedemel rørt glat med lidt koldt vand.
Herefter skal saucen koge yderligere 4-5 min.
Smag endeligt til med salt og peber.

 
9. Anret hjertet i skiver i et halvdybt, varmt fad, hæld lidt af saucen over og server resten til.
Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.

 
Tips: Bouillonen til grydestegningen kan delvis udskiftes med 1 dl bordvin farven er underordnet.
Løse ris eller en form for pasta, fx spaghetti kan ledsage i stedet for kartofler.
Fyldet kan også være 100 g istandgjorte, hakkede, smørsvitsede champignon og 1 bundt persille.
Udstenede svesker og æble i skiver er også klædeligt fyld.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.861 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her