Logo

Gule ærter, gammeldags - klassisk opskrift

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gule ærter, gammeldags - klassisk opskrift


En skøn, men lidt glemt klassiker. Retten er sund, nærende og mætter utrolig godt. Gule ærter er fyldt med protein. Det er en billig hverdagsret, der er god til mange, fx i en madklub.

10 personer. ca. 2½ time

 
# Ingredienser til gule ærter:
1,3 kg sprængt svinebryst, kogestykke
1 kg sprængt nakkefilet
500 g medisterpølse
½ kg flækkede gule ærter
4-6 kviste frisk timian
suppevisk af porretop og 1 bundt persille
10 peberkorn
200 g små skalotteløg eller perleløg
5-6 gulerødder, ca. 400 g
-½ selleri, ca. 300 g
3 porrer
salt og peber

 
Tilbehør
10 skiver rugbrød
250 g syltede rødbeder
sennep
*

 
Sådan laver du Gule ærter, gammeldags:
Bring ærter og 1 l vand langsomt i kog.
Tilsæt timian og kog ærterne møre ca. 45 minutter, se kogetiden på emballagen.
Fjern timianen og pisk ærterne godt igennem, hvis suppen skal være grov eller kom ærterne i foodprocessor, blender eller gnid dem gennem en grovmasket si.

Kom svinebryst og nakkefilet i en gryde med ca. 2 liter vand, så det dækker kødet.
Bring det i kog.
Skum suppen og tilsæt suppevisk, salt og peberkorn.
Kog svinebrystet ca. 1½ time, nakkefileten 2 timer under låg ved svag varme.
Kog medisterpølsen med de sidste 15 minutter.
Tag kødet op.
Si suppen og kom den i en gryde.
Skær grønsagerne i mindre stykker, løgene må gerne være hele og kog dem i lidt af den siede suppe.
Kom ærtepureen i resten af suppen, tilsæt grønsagerne med suppen de er kogt i - til konsistensen er passende.
Varm det igennem og smag til med salt, peber og timian.
Skær kødet i tynde skiver og pølsen i 4-5 cm stykker.

 
Tips: Andendags gule ærter bliver tættere i konsistensen og fyldigere i smagen.
Hvis suppen laves til færre personer, kan man nøjes med nakkefilet eller svinebryst.
En lidt hurtigere udgave kan laves med "Møllerens gule ærter", hvor ærterne drysses i suppen og koger i 5 minutter.
Man kan tilsætte et par dråber eddike til suppen i tallerkenen, så bliver den tykkere i konsistensen.

 
Energifordeling 3980 kJ - 450 kcal. Indhold pr. person. Protein 26%. Kulhydrat 32%. Fedt 42%.


Se også: Gule ærter med svinekæber og salat med mormordressing

 
INFO: Gule ærter er en klassisk dansk ret, der traditionelt spises om vinteren. Retten hører til kategorien søbemad, som spises med ske og tilberedes i en gryde. Gule ærter består af modnede tørrede ærter, som koges møre sammen med en klar suppe kogt på kød og suppegrønsager.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 13.331 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her