Dessert. Arbejdstid: 20 min. Frysetid: ca. 4 timer. Let at lave. Lav pris. (4 personer)
# Ingredienser til Citronsorbet:
saft af 6-7 citroner (ca. 3 dl)
Sukkerlage:
2,5 dl vand
300 g sukker (ca. 3,5 dl)
Endvidere:
35 g flormelis
2 æggehvider
Aluminiums- eller plastform
*
Sådan laves Citronsorbet:
1. Kog sukkerlagen op og lad den blive kold.
Bland den med citronsaften og hæld den i en form.
Stil den i fryseren og rør i isen med mellemrum.
Skrab formens sider ned hver gang, så isen ikke fryser i
flager.
Lad isen fryse grødet, det varer 2½-3 timer.
2. Pisk hviderne stive, rør flormelissen i og bland denne
marengsmasse i den grødede is.
Lad isen fryse yderligere ½-1 time.
3. Tag isen ud af fryseren og pisk den igennem.
Den må ikke være stivfrossen, den skal være fast grødet.
Server straks i meget kolde glas (der har været i køleskab 10
min.).
Tips: Sorbet smelter næsten omgående, og meget hurtigere end
almindelig is.
Server evt. sammen med friske bær eller sammen med andre
sorbeter eller flødeis.
Et citronmelisse- eller mynteblad klæ'r både syn og smag.
Holdbarhed i fryser: 3 måneder.
Du kan også servere i de udhulede citronskaller.
(Skær lidt af enderne, så de ikke vælter).
Se de bedste opskrifter med Citron
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------