Et påskeæg er normalt et hønseæg hvor blommen og hviden er
blevet pustet ud ved hjælp af to små huller. I andre lande, fx Tyskland er der
stolte traditioner for at gemme æg i haven, hænge dem op i træer mv.
Et påskeæg kan også være et sjovt skjult budskab i for
eksempel musik, software og film.
Påskeæg har været kendt længe, men først i 1900-årene går
chokoladeæggene deres sejrsgang
For 100-150 år siden kendte man også til påskeæg. Ikke som
chokolade-, sukker- eller konfektæg, men som almindelige hønseæg. Disse kunne
dog være kogte med forskellige naturfarvemidler - fx løgskaller og evt
yderligere dekorerede. Man kunne dekorere æggene ved at ridse i skallen på de
farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden de blev lagt i
farvebad.
Leonora fik æg i
Blåtårn
Nogle af de ældste danske påskeæg er måske dem, der omtales i Leonora
Christines "Jammersminde". Her fortæller hun, at hun udvekslede
dekorerede påskeæg med en medfange i 1667. Men også før den tid er der spor af,
at æggene har haft betydning. I middelalderen véd man, at farvede æg anvendtes
i fornemme kredse, og også i Danmark er der spor af den "madvielse",
som har været anvendt i andre lande. Ved madvielsen sørgede præsten for at
velsigne madvarer, bl.a. æg, i forbindelse med påsken.
Synge for æg
På mange gårde fik karle og piger et vist antal påskeæg, som de kunne bruge
til at lege med, forære væk - eller spise. I bondesamfundet var æg lidt af en
delikatesse. Op til påske kunne man se børn gå rundt og "synge for
æg", for at samle påskeæg til at lege med i helligdagene. Det er først i
løbet af de seneste 70-80 år, at chokoladepåskeæggene har gået sin sejrsgang. I
slutningen af 1800-årene brugte man også sukkeræg.
Ældste chokoladeæg
De første chokoladepåskeæg optræder i firmaet "Galle og Jessens"
priskuranter fra 1917, men fænomenet kan godt være lidt ældre. Chokoladeæggene
begyndte at blive populære i 1920´erne og 30´erne, og fik et endeligt
gennembrud efter anden verdenskrig, da de søde sager atter kom på markedet
efter mange år med rationering.
Traditionen om
gækkebreve
Påskeæg får man også af dem, som ikke kan gætte de prikker
eller streger, man har sat som underskrift på sit gækkebrev. Traditionen
foreskriver, at har man ikke gættet fra hvem man har fået et gækkebrev inden
tre dage, skal man give vedkommende et påskeæg. Gækkebreve skrives i dag
primært af børn, der nogle uger før påske sender et kunstfærdigt klippet stykke
papir tilisær bedsteforældrene.
Gækkebrevet er en dansk opfindelse og en videreudvikling af
1600-tallets bindebreve med de indviklede ordknuder, som hurtigt blev til rim
og gæk.
Det har ikke altid været børnenes skik. De første gækkebreve
kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor det var en sød måde forelskede unge
mennesker kunne vise hinanden ømme følelser på.
At gække betyder at drille. Og vintergækken som ofte sendes
sammen med gækkebrevet hed også oprindelig sommergækken, fordi den gækkede
(altså drillede) med sommer ved vintertide. Det er også derfor, at et af de
meget kendte gækkevers lyder:
En vintergæk, en
sommernar, en fugl foruden vinger
En lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer
Mit navn det står med prikker
Pas på det ikke stikker