Her får du frugtdessert i flere spændende udgaver. Fx melonkugler i vinlage, jordbær med Muscat, jordbær med koriander, melonsuppe
eller kirsebærsuppe.
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 10 min. 4 personer.
# Ingredienser
1 usprøjtet lime
2 cantaloupe-meloner
1 stilk frisk citron-verbena (ell. 1 brev verbena te)
4 dl Muscat-vin
1 tsk ingefær i skiver
1 stang vanilje
* Tilberedning
Skær den grønne skal fra 1 lime, og blanchér den i
kogende vand 1 min. Dup tør, køl af, og sæt til side.
Halver melonerne, og fjern kernerne.
Skær frugtkødet i kugler eller tern, og kom dem i en stor
skål.
Tilsæt verbenablade, og vend det godt.
Bring Muscat-vinen i kog i en lille gryde, så alkoholen kan
fordampe.
Skær limeskallen i julienne.
Tilsæt den sammen med ingefærskiver og den flækkede stang
vanilje.
Lad det simre 5 min, si vinen, og hæld den over melonen.
Køl af, og sæt det på køl mindst 2 timer.
Serveres afkølet.
Jordbær med Muscat
Lad 2½ dl vand og 2½ dl Muscatvin simre10 min.
Tilsæt 25 g muscovadosukker, 15 mynteblade,
1 spsk revet ingefær og 1 stang vanilje.
Lad trække, si det. Køl af, og hæld vinen over jordbærrene.
Jordbær med koriander
Bring 1½ dl vand i kog med 100 g sukker, 1 stang vanilje,
4 hele korianderfrø og skallen af 1 lime. Køl af.
Si det, hæld det over jordbær, og tilsæt 8 stænk
hasselnøddeolie.
Krydret melonsuppe
Kør frugten af 1 cantaloup-melon med 1 dl Muscatvin og
1 tsk sichuanpeber.
Serveres kold med små melonkugler.
Kirsebærsuppe
Udsten kirsebær, og bland med lidt sukker. Pres saften.
Serveres afkølet med flødeskum rørt med 10 g vaniljesukker
og ¼ tsk kanel.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Dessertsuppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------