Logo

Bouillabaisse, Vesterhavsbouillabaisse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bouillabaisse, Vesterhavsbouillabaisse 

 
Retten egner sig godt til gæstemad. Alt kan laves klar i god tid. Lige før servering varmes fisken i suppen.
Aftensmad Hovedret Suppe. Arbejdstid: ca. 40 minutter Kogetid i alt: ca. 45 minutter. Middelsvær at lave. Høj pris.  (4 personer)

 
# Ingredienser til Bouillabaisse, Vesterhavs:
1½ kg fisk af forskellig slags (fx pighvar, torsk, ørred, makrel, rødspætte, knur­hane, havkat - lad sæsonen bestemme - plus et par ekstra hoveder)
Kogelage:
1,5 l vand
1 bdt persille
1 løg
diverse fiskeskrog og -hoveder

 
Suppe:
1 løg
3 fed hvidløg
1 fennikel
1 knsp safran
½ dl olie
4 tomater
1 kvist timian
1 laurbærblad
3 dl tør hvidvin
salt og peber
Endvidere: 1 bdt persille

 
* Sådan laves Bouillabaisse, Vesterhavs:
1. Rens alle fisk grundigt, befri dem for hoved, hale og finner.

 
Kogelage:
2. Kog hoveder, haler, finner og nogle ekstra hoveder (fås i reglen gratis hos fiskehandleren) i vandet tilsat 1 bdt persillen og løget skåret i kvarte.
Lad det koge 20 minutter. Si lagen.

 
Suppe:
3. Pil løget og skær det i skiver. Hak hvidløgsfed­dene groft.
Skyl fenniklen, fjern toppen og skær roden i strimler.
Snur det hele sammen med safranen i olien i en stor gryde.

 
4. Skold og flå tomaterne, befri dem for kerner og hak tomatkødet groft.
Kom dem i gryden til de andre grønsager og tilsæt timiankvist, laurbærblad og halvdelen af hvidvinen.
Lad suppen koge for svag varme under låg i 5 minutter.

 
5. Tilsæt den siede fiskelage og resten af hvidvinen.
Lad det koge nogle minutter for god varme uden låg, så alkoholen fordamper og vinsma­gen koncentreres.

 
6. Læg de rensede fisk i gryden.
De faste - fx torsk, pighvar og havkat - først, og de andre et par minutter senere.
Lad fisken mørne under låg for svag varme i 10-12 minutter, afhængig af sort og størrelse, og lad den trække nogle minutter i suppen, før den tages op med en hulske.

 
7. Pil fiskekødet fra benene og del det i mundrette stykker.
Smag suppen til med salt og peber og lad fiskestykkerne netop blive gennemvarme i suppen.
Server straks. Hakket persille kan drysses over eller gives til i en lille skål.
Server landbrød eller flutes og eventuelt Aïoli til.

 
Tips: Brug så vidt muligt fisk, der har sæson, så er de billige for årstiden. Tænk på, at friske fisk lugter af hav og ikke af fisk. De skal have røde gæller og klare, ikke indsunkne øjne. Et let tryk med en finger bør ikke efterlade dybe mærker.

 

 
Se flere opskrifter med Bouillabaisse  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.502 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her