Vindrueplanten, Vitaceae, forekommer i store dele af verden, og der er omkring 450 sorter. Men en af dem har fascineret mennesket i årtusinder: Vitis vinifera, vindruen. Forædlet næsten lige så længe den har eksisteret, og mennesket har lavet druevin siden 4000 år f.Kr.
Druen kan inddeles i to hovedkategorier: spisedruen og den
drue, man laver vin af.
Druer til vin er sjældent behagelige at spise. Skallen er
tyk, ofte syrerig, og selve frugten kan være fyldt med kerner og dertil så
lille, at der ikke er meget kød på. Til gengæld egner den sig altså
fortræffeligt til presning, fordi den afgiver farve, syre, saft og sukker. Ved
menneskets mellemkomst bliver det til god eller dårlig vin med kort eller lang
holdbarhed, afhængig af sort, voksested og pleje. Omkring 1860 lagdes alle
Europas vinmarker øde af vinlusen, phylloxera vastatrix, og det blev nødvendigt
at importere modstandsdygtige amerikanske vinstokke.
Langsomt kom der atter gang i vindyrkningen. Før
phylloxera-vine eksisterer forståeligt nok næppe, så ingen kan afgøre, om
»amerikaniseringen« har skadet eller gavnet, men Europa havde intet valg.
Ud over til bordvine og hedvine anvendes vindruer til
fremstilling af cognac, armagnac og andre brandies, det vil sige udenfor
cognac- og armagnac-området destilleret druespiritus. Vinen danner også basis
for Vineddike.
Spisedruen er større, skallen tyndere og kødforekomsten
rigeligere. Smagen er sødere og ofte mere krydret, som fx hos muskatdruen. Vi
skelner mellem blå og grønne druer, hvis farve varierer fra hvid til
gyldengrøn, og blå druer kan være sortblå og lys rødlilla. Også form og
størrelse varierer. Rund eller oval, lille som en hasselnød eller stor som en
blomme.
Vi importerer hovedsagelig vindruer fra Frankrig, Italien,
Grækenland, Spanien, Israel, Afrika og Balkan-landene, USA og Sydamerika. De europæiske sorter har sæson
om efteråret, men druer fås det meste af året, afhængig af hvorfra de
importeres.
Vindruer ses i 3 farver: grønne, blå og røde. Smagen varierer fra det sukkersøde, krydrede
til den mere neutrale.
Smagen afhænger af voksestedet, jo mere sol og varme, desto sødere druer.
Vindruer tørres også til Rosiner og Korender.
Se de bedste opskrifter med Vindrue
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------