Skalotteløg, chalotteløg, echalotter, skalotter, Allium ascalonium, har fået navn efter byen Askalon i Israel, engang Palæstina. (Nogen kalder dem fejlagtigt for chalotteløg)
Det lille løg er af liljefamilie og formeres ved sideløg.
Det må ikke forveksles med det lille, kuglerunde perleløg.
I Sydeuropa dyrkes flere sorter, blandt andet en gråbrun
(échalote grise) og en gylden, aflang (cuisse de poulet). Og selvom
skalotteløget bruges i så at sige al fransk mad, så er det særlig
karakteristisk for Bordeaux-køkkenet. En bordelaise-tilberedning er utænkelig
uden.
Herhjemme er skalotteløget valnøddestort, løgformet og ofte
delt i et par tykke fed.
Det har en mere krydret og koncentreret smag end det
almindelige løg, og det skalotteløg, der dyrkes heroppe mod nord, er stærkere
og mindre sødt end det, der dyrkes i Sydeuropa.
Skalotteløg bruges som andre løg. I rå tilberedninger er det
specielt godt i salatmarinader. På grund af den høje pris og den lidt
særprægede smag bruges løgene hyppigst i såkaldt finere madlavning.
Skalotteløg dyrkes som nævnt herhjemme og fås det meste af
året. I haven høstes det om efteråret, og holder længe hængt i net på luftigt,
tørt sted.
Skalotteløgene kan skoldes, pilles og fryses, men det er
absolut den ringeste udvej. Det går ud over både konsistens og smag.
Se de bedste opskrifter med Skalotteløg
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------