Hvidløg kan andet end at smage godt. Det aromatiske løg hjælper nemlig også med at bekæmpe en række sygdomme.
Hvidløg. Engelsk: Garlic. Latin: Allium sativum
Sæson: Dansk: juni-oktober. Import: hele året
Holdbarhed: 6-7 mdr. ved 0-2 °C, 3-4 uger ved 12-16 °C
Anvendelse: De tørre blade fjernes. Hakkes eller presses
gennem hvidløgspresser. Må ikke brunes, da det så bliver bittert. Svind: ca 10%
Frysning: Ja, men kan ikke anbefales. Smagen forringes og de
bliver bløde.
“Den stinkende rose”, som den undertiden bliver kaldt, er
knolden fra en plante, som har snehvide blomster og lange, smalle og flade
græslignende blade.
Knolden eller hvidløget består af mange sideløg (fed), der alle er omsluttet af
moderløgets skæl. Et fed er altså et helt lille løg.
Hvidløg er en løgplante, der bliver anvendt som krydderurt
og lægeplante. Hvidløget kommer oprindelig fra Centralasien, men er også
tidligt blevet dyrket i Mellemøsten og Lilleasien. Planten er en af de ældste
kendte kulturplanter og har længe været benyttet inden for folkemedicinen.
Hvidløg har en intens lugt og smag, især som rå, hvilket
skyldes tilstedeværelse af svovlholdige æteriske olier. Denne skarphed modnes
ved tilberedning og giver en mere sød og nøddeagtig smag.
Hvidløgets oprindelse er ukendt, men det har været brugt
siden tidernes morgen, både kulinarisk og medicinsk.
Selvom hvidløg er en grønsag, bruges den mere som en
krydderurt. Hvidløg nydes sjældent alene, men som smagsforstærker i madlavning.
Advarsel! Rå hvidløg i olie, må ikke opbevares ved
stuetemperatur (efter åbning), de skal opbevares i køleskab. Ellers kan det
resultere i botulisme (pølseforgiftning), som er en meget alvorlig og
livstruende forgiftning.
Opskrifter med Hvidløg
Tilbage til Råvarer.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.