Logo

Helleflynder - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Helleflynder - info

Helleflynderen må fiskes året rundt, dog med visse lokale forbehold. Kødet er mest velsmagende i vinterhalvåret. Her finder du masser af opskrifter opdelt efter ingredienser.

 
Helleflynder. Engelsk: (Atlantic) Halibut. Latin: Hippoglossus hippoglossus
 
Sæson: Hele året. Højsæson: August - Januar

 
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 
Anvendelse: Helleflynderen er en af de største fladfisk med et let sødligt, hvidt og fast kød. Den er ikke så god til de hårdere tilberedningsmetoder som stegning og kogning, men er yderst velegnet til de blidere former såsom dampning, pochering, ovnbagning og rygning.


Skær fisken ud i stykker på ca. 80 g pr person. Drys med salt og peber og damp den sammen med de ordnede asparges, brug gerne både hvide og grønne. Tag fisk og asparges op når de er færdige. Anret helleflynderen på en tallerken med spæde spinatblade i bunden, dernæst de dampede asparges og slut af med helleflynderen. Lav en vinaigrette på citronsaft, revet citronskal og olie og dryp lidt over fisken og på tallerkenen. Pynt tallerkenen af med friske ærteskud og tynde strimler af citronskal.

 
Frysning: 2-3 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 
Kendetegn: Helleflynder er den største fisk indenfor gruppen af fladfisk. Det er en højrevendt fladfisk, dvs. at venstre øje (og side) er rykket vandret til højre side. Sammenlignet med andre fladfisk er den en slank fisk. Den er gråbrun på overfladen og helt hvid på undersiden. Hos gamle fisk kan der forekomme mørke pletter på undersiden.
Som spisefisk er den blandt de bedste og derfor også en dyr fisk. Kødet er hvidt og fast og smager fantastisk.

 
Levested: Helleflynderen lever i det Nordatlantiske Hav ved USA’s og Canadas østkyst og ved Europas vestkyst over til det vestlige Grønland, til Island over Norskehavet og langs kysten og helt op til Barentshavet. I de danske farvande findes den bl.a. i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Helleflynderen foretager lange vandringer mellem de forskellige have. Den lever ned til 2000 meters dybde og i de varme sommermåneder søger den nærmere kysten og mod lavere vand.

 
Føde: Helleflynderen er ikke en kræsen rovfisk. De yngre helleflyndere æder forskellige bunddyr og småfisk og de større fisk æder bl.a. torsk, blæksprutter, små hajer, rødfisk og krebsdyr.

 
Størrelse: I Danmark er der ikke noget mindste fangstmål på helleflynderen. Den vokser langsomt, men den kan til gengæld blive meget stor. Den kan blive op til 50 år gammel, veje 300 kg og blive 3-4 meter lang. Det er dog sjældent at der bliver fanget helleflyndere på over 100 kg.
Verdensrekorden er fra 2010 og blev sat af en tysker på fisketur på Island. Han fangede en helleflynder på 2,5 meter og 220 kg.
Den danske rekord er lidt længere tid siden. Den er fra 1885 og helleflynderen vejede 107 kg.

 
Helleflynderen er den ubestridt største af alle fladfisk.  Fisken er højrevendt og kan bliver over 2 meter lang og veje op mod 300 kilo

 
Kønsmodning: I perioden december til april gyder hunnen ca 3 millioner æg og helt ned til 1 km dybde. Hunnen bliver kønsmoden når den er ca 135 cm, og hannen når den er ca 110 cm.

 
Fiskeart: Fladfisk (fiskene tilpasser sig omgivelserne og ynglen begynder deres liv som pelagiske fisk, indtil det ene øje begynder at vandre til den anden side og fisken søger ned til bunden og fortsætter livet dér)

 
Ernæring: Halvfed fisk (2-8 g fedt pr. 100 g fisk)

 
Nem og lynhurtig fisk til aftensmad? Så lav denne opskrift på bagt helleflynder i ovn. Det bliver ikke nemmere at lave sund og lækker aftensmad.


Opskrifter med Helleflynder 
 
Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.799 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her