Logo

Gedde - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gedde - info

Gedden er kendt som kongen af sø og å. Den er den største ferskvandsfisk i Danmark og kan nå en vægt op over 20 kg, men en gedde på 5 kg+ er stor 

 
Gedde. Engelsk: Pike. Latin: Esox

 
Sæson: Marts - December. Højsæson: Maj - Juni og September - Oktober
Fredning: 1. april - 30. april

 
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 
Anvendelse: Gedden kan tilberedes på mange forskellige måder og anvendes både hel og i filetter. Man skal dog lige være opmærksom på at, der er mange små ben i kødet. Den er dog specielt velegnet til fiskeboller (hvis man ikke kan lide fiskeben som mig), særligt på grund af den kraftige smag, så den ikke bliver fuldstændig smagsløs ved kogning/pochering. Og med det grove kød og den hvide farve, får du de flotteste hvide fiskeboller.


Frysning: 3-6 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 
Kendetegn: Gedde kan kendes på det store flade hoved med den brede mund fyldt med små spidse tænder. Kroppen er lang og ryg- og gatfinne placeret helt tilbage ved halefinnen. Kroppen kan være næsten ensfarvet og variere fra gul/grønne farver  til brune eller grålig. Den er dog ofte dækket af gule pletter.

 
Levested: Gedden lever i ferskvand, men den kan også findes i brakvand. Den lever i søer og floder på hele den nordlige halvkugle.

 
Gedden er en fisk, der lever i ferskvand og brakvand i Europa, Nordasien og i et bredt bælte gennem Nordamerika. I Danmark er gedden almindelig i alle større og mindre ferskvande, både søer og vandløb samt i brakvand i hele Østersøområdet indtil det sydlige Øresund og Smålandsfarvandet.

 
Føde: Gedde er en altædende rovfisk. I starten lever ynglen af plankton og insekter. Efterhånden som de bliver større lever de af andre fisk, artsfæller, padder og ællinger.
Den jager normalt ved bagholdsangreb. Det er ikke fordi den ikke kan se, for den har et veludviklet sidelinjesystem, som gør at den kan jage i totalt mørke.

 
Størrelse: Mindstemål for gedden er 60 cm. Den er hurtigvoksende og kan sagtens vokse 15-20 cm over sommeren. Efter 4-6 år vejer de ca. 1 kg. Hunnerne vokser hurtigere end hannerne og bliver også større. Gedden kan blive op til 150 cm, veje op til ca. 30 kg og blive ca 30 år.

 
Kønsmodning:
Hunnerne er ca 3-5 år og og 40-55 cm når de bliver kønsmodne. Hannerne bliver kønsmodne lidt tidligere, når de er ca 2-3 år og 25-40 cm. De gyder i april måned på lavt vand. En hungedde har flere tusinde æg, ca. 15.000 pr kilo hun vejer.
Rognen gydes af flere omgange og æggene sætter sig fast på vandplanterne. Efter 2 uger klækkes æggene, men de små fisk sidder fast i yderligere to uger, indtil blommesækken er brugt op.

 
Fiskeart: Ferskvandsfisk (Gedden lever også i brakvand med en saltholdighed på under 12 promille)
Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)

 
Opskrifter med gedde 
Prøv fx denne ret fra Frankrig: Quenelles med sauce Nantua


Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.119 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her