Fløde er det fedeste af mælken. Får mælken lov at stå, finder den fede, og derfor lettere, fløde op
til overfladen. De fleste kender det flødegule lag, der dannes på råmælk og
uhomogeniseret mælk, hvis den får lov at stå. Mælkens industrialisering affødte
mulighed for at styre flødedannelsen og fremstille fløde med forskelligt
fedtindhold.
De tre mest
almindelige typer fløde på markedet: Piskefløde med 38% fedt, Fløde 13 med 13%
fedt og Fløde 9 med 9% fedt.
Udover brug i
hverdagen til mad og drikke danner fløde basis for forskellige mælkeprodukter,
og det ligger nær at nævne cremefraiche, der er syrnet fløde. Den er dog ikke
bare, som man måske skulle tro, natursyrnet fløde. Cremefraiche er fløde, der
bringes til syrning ved hjælp af mælkesyre kulturer. Se Cremefraiche. Og
så laves der en syrnet fløde 9.
Da dansk fløde, i
skrivende stund, er homogeniseret og pasteuriseret, syrner den ikke i
gammeldags forstand. Men den kan godt blive for gammel og ubrugelig, specielt
hvis den opbevares forkert. Hold den koldt, mørkt og tillukket. Fløde egner sig
ikke til frysning.
Se de bedste opskrifter med Fløde
Se de bedste opskrifter med
Flødeskum
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------