Logo

Fjæsing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fjæsing 

 
Der findes to arter af fjæsingen, en stor og en lille: Trachinus dracho, der bliver op til 40 cm lang, og Trachinus vipo, der bliver højst 30 cm. Begge kan spises. Fjæsingen holder til på relativt lavt vand, og det vil sige langs kysterne. Hovedsagelig fra Middelhavet til Sydnorge. Hyppig er den derfor også i vores kystnære farvande, blandt andet i Kattegat og Skagerrak, hvor kyst- og øfiskerne ofte får den i deres garn. Fjæsingen søger sin føde ved sandbunden. Mest smårejer og andre krebsdyr og bundfisk. Den er en udpræget natsvømmer, og om dagen ligger den ofte halvt nedgravet i bundsand, svær at se med det blotte øje, med sin gråbrune ryg og de lyse sider.

 
Ryggen er forsynet med finner, og den forreste af dem indeholder et giftkirtelvæv. Også gællelåget er forsynet med en ret kraftig giftpig.

 
Fjæsingens opholdssted og levevis gør den til et klart problem for både fiskere og badegæster, der uforvarende kan komme til at stikke sig. Det kan være temmelig ubehageligt, og det er nærliggende at sammenligne fjæsingens stik med et hvepsestik. Det svier og smerter, det kan afstedkomme betændelse og i værste fald (dog mest ved allergi) medføre kramper. Man bør søge læge, hvis der er tegn på overreaktion.

 
Fjæsingens kød er velsmagende, specielt tidligt på sommeren, straks før den er legeklar, men den kan spises sommer og efterår. Små fjæsinger danner fin basis for fiskesuppe, store kan tilberedes (evt. fileteres) som andre fisk. Fjæsingen ses nu og da hos fiskehandleren, specielt dog i forretninger nær havn.

 
Fiskehandleren fjerner de giftige pigge, før fisken langes over disken. I Sydeuropa er det ligefrem forbudt at sælge fjæsing med pigge. Sent på efteråret trækker fjæsingen ud på dybere vand for at overvintre.

 
Giften i denne lille fisk virker opløsende på de røde blodlegemer. Stikket kan være ekstremt smertefuldt, men er sjældent alvorligt. Lige som med hugormebid kan man helt sikkert dø af ”Schock” ved stik fra fjæsing (bemærk stavemåden, der er ikke tale om almindelig chok men en tilstand, hvor blodkarrene udvides, og der derfor opstår fald i blodtrykket.) Men der er en modgift. Fjæsingens gift ødelægges ved 34 °C eller derover, hvilket vil sige, at man udover at lade blodet løbe frit fra såret, skal holde såret under så varmt vand som muligt (eller lade vandet på det, hvis man er på en båd og ikke har varmt vand).


Se de bedste opskrifter med Fjæsing
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.896 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her