Logo

Mini-cheesecakes med brombær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mini-cheesecakes med brombær

 

Prøv at bage cheesecake i en muffinform - det er nemt at bage, nemt at servere og en perfekt størrelse til et lækkeri. Med brombær bliver de ekstra gode

12 stk. Arbejdstid: 30 min. Koge/bagetid: 30 min.

 

# Ingredienser til

Bund:

150 g knuste digestive kiks eller ingefærkager

1 spsk sukker

50 g smeltet smør

evt. ½ tsk stødt kanel og/eller ingefær

 

Creme:

200 g flødeost naturel

1 dl cremefraiche 18% eller græsk yoghurt 10%

75 g sukker

2 æg

1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker

 

Topping:

250 g brombær

1 økologisk citron

½ dl vand

50 g sukker

2 tsk majsstivelse / Maizena

*

 

Sådan laver du

Tænd ovnen på 160 °C og tag flødeost, cremefraiche og æg ud af køleskabet.

Læg papirforme i en muffinform med 12 huller.

 

Bland knuste kiks eller kager med sukker, smør og evt. krydderier og fordel det i bunden af papir-formene.

Pres kiksebunden sammen - brug fx bunden af et kraftigt glas.

Sæt muffinformen i ovnen i 10 min.

 

Rør flødeosten jævn og rør cremefraiche og sukker i.

Rør æggene i et ad gangen og tilsæt vanilje.

Fordel cremen i papirformene og sæt kagerne tilbage i ovnen i 15-20 min. til cremen akkurat er stivnet.

Stil formen på en rist og lad kagerne afkøle min. 20 min., før de tages ud af formen og køler helt af.

 

Skyl brombærrene, og skær meget store bær i halve.

Læg dem i en gryde med 1 tsk fintrevet citronskal og 2 tsk citronsaft.

Tilsæt vand, sukker og majsstivelse og kog det igennem under omrøring, til det bliver tykt og blankt det tager ca. 3 min.

Hæld saucen i en skål til afkøling.

Pynt kagerne med brombærsaucen og stil dem koldt.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 10.298 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her