Logo

Mayonnaise

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mayonnaise


Mayonnaise (eller majonæse som det i 1986-2012 godt måtte staves), er en creme af blandt andet æggeblommer, som har et utal af anvendelsesmuligheder. Prøv mayonnaise i dag.

Den samlede tilberedningstid og arbejdstid er ca 15 minutter

 
#Ingredienser til mayonnaise:
1 pasteuriseret æggeblomme
¼ tsk salt
1 tsk citronsaft eller eddike
1 dl olie
1 tsk dijonsennep
*

 
Sådan laver du mayonnaise:
Start med at piske æggeblommen godt med salt og peber.
Tilsæt herefter citronsaft.
Tilsæt nu olien dråbevis, indtil æggeblommen bliver tykflydende.
Herefter tilføjes olien i en tynd stråle under fortsat piskning.
Smag slutteligt til med salt, peber og eventuelt dijonsennep.
Og så er din mayonnaise klar til at blive brugt.

 
Tips til mayonnaise
Mayonnaisen som den bruges i dag stammer oprindeligt fra Provence i Frankrig. Navnet mayonnaise og dens oprindelse er mere omdiskuteret. Nogle mener at ordet stammer fra oldfransk, mens endnu andre mener, at en by på Minorca i Spanien lægger navn til mayonnaisen.

 
Ikke desto mindre er mayonnaisen i dag brug meget i retter hos danskerne. Du kan fx bruge mayonnaise i en omgang hjemmelavet remoulade til pomfritterne eller fiskefrikadellerne.
Du kan se, hvordan du laver en hjemmelavet remoulade her.

 
Men mayonnaisen kan også bruges til meget andet. Prøv fx at lave din helt egen coleslaw salat. Du finder opskriften på coleslaw her.

 
Hvis mayonnaisen skiller, er det er let trick:
Tilsæt straks 1 spsk koldt vand og pisk kraftigt. Hvis den ikke bliver tyk igen, begynd forfra med en ny æggeblomme og rør den skilte portion i lidt efter lidt, i stedet for olie.

 
Du kan også forsøge at lave mayonnaisen med forskellige smage. Vi vil her give dig et lille udvalg:

 
Aïoli – hvidløgsmayonnaise
Rør mayonnaisen med olie, tilsæt 1-2 fed knust hvidløg, lidt citronsaft og hvid peber. Blend det med en lille kold kogt kartoffel. God som dip til grønsager eller til fiskesuppe.

 
Karrymayonnaise
Smag mayonnaisen til med ca. 1 tsk karry.

 
Krydderurtemayonnaise
Tilsæt hakkede krydderurter. Gerne blandinger af flere slags.

 
Tomatmayonnaise
Tilsæt ca. 5 udblødte og hakkede soltørrede tomater.

 
Chilimayonnaise
Rør 1-2 tsk sambal oelek, harissa eller anden chilisauce i mayonnaisen
Velbekomme, og god fornøjelse med mayonnaisen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 10.793 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her