Tilbehør. Arbejdstid: ca 1/2 time Kogetid i alt: ca 1 time Trækketid: 2 døgn. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kastanjer, syltede
1 kg kastanjer
2½ dl vand
¾-1 kg sukker
3 citroner
1 stang vanilje
evt. konserveringsvæske
Sylteglas
*
Sådan laves Kastanjer, syltede
1. Sæt ovnen på 200 °C. Skyl og tør kastanjerne.
Skær med en skarp kniv et kryds i den spidse ende af hver kastanje
og sæt dem ca 10 min i den varme ovn.
Fjern skallen og den lysebrune hinde.
2. Kog kastanjerne ca 15 min. i vand tilsat saften af den
ene citron.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af i en sigte.
3. Kom sukkeret og saften af 2 citroner i gryden til kastanjevandet
og lad det koge under omrøring, til sukkeret er helt opløst.
Kom kastanjerne i lagen sammen med vaniljestangen og bring
indholdet netop til kogepunktet.
Tag gryden fra varmen og stil den tildækket et køligt sted
til næste dag.
4. Hæld lagen fra kastanjerne. Bring den i kog og skum den.
Hæld den over kastanjerne igen og stil igen gryden på et
køligt sted til næste dag.
5. Hæld lagen fra kastanjerne den tredje dag. Fjern vaniljestangen.
Kog lagen ind, til den bliver sirupsagtig, 20-30 min. uden
låg og uden omrøring.
Tag gryden fra varmen og tilsæt eventuelt
konserveringsmiddel efter anvisning på emballagen.
6. Kom kastanjerne på rene, skoldede glas, hæld lagen over
og luk straks tæt.
Tips: Spis de syltede kastanjer som tilbehør til
bl.a. vildtretter eller på pizza.
De kan også nydes som dessert overhældt med fx kirsch og med
flødeskum til.
Se alle de bedste opskrifter med Kastanjer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------