Chapati er et usyret indisk brød som i Indien er lavet af
tre ingredienser: mel, vand og salt. Når det strækkes bliver det luftigt.
Chapati spises ofte til dhal.
Vores luksus chapati brød er perfekt tilbehør til retter som
fx chicken tikka eller butter chicken. Eller prøv brødene til den indisk
inspirerede lammecurry med yoghurt.
8 stk. Tilberedningstiden for chapati er ca 1½ time. Heraf
er arbejdstiden ca 30 minutter.
# Ingredienser til chapati:
150 g hvedemel (svarende til 2 ½ dl)
150 g grahamsmel (svarende til 3 dl)
1 tsk groft salt
½ dl yoghurt naturel
½ dl mælk
1 dl vand
25 g smør (svarende til 2 spsk)
Sådan laver du chapati:
Du starter med at ælte hvedemel, grahamsmel, salt, yoghurt,
mælk og vand sammen til en fast, men smidig dej.
Lad den nu hvile tildækket ca. 1 time i køleskab.
Efter dejen er hævet, deles den og formes til 8 boller.
Rul dem tyndt (ca. 3 mm) ud på et meldrysset bord.
Steg dem på en tør og meget varm (jern)pande.
Pres dejkanterne mod panden, så der dannes lufthuller.
Vend brødet, når der er dannet brune pletter og bag på den
anden side.
Pensl til sidst overfladen med lidt smeltet smør.
Og så er dine chapati klar til at blive serveret lune som
tilbehør.
Tips til chapati
Chapati er en slags fladbrød, der oprindeligt stammer fra
det indiske køkken. Chapati fladbrød laves uden gær og skal derfor ikke bruge
tid til at hæve. Du kan eventuelt lave dejen dagen i forvejen og sætte den
tildækket i køleskabet. Så har du ikke ventetid, mens dejen hviler.
Chapati brødene kan bruges som tilbehør til varme retter til
for eksempel supper eller indiske retter. Prøv fx at lave chapati til chicken
tikka.
Du
finder vores opskrift på chicken tikka her.
Du kan også prøve at lave en anden type fladbrød med gær. De
hedder naan, og er også en klassiker i det indiske køkken.
Du
finder opskriften på naan brødende her.
Chapati fladbrød kan næsten erstatte knive og gafler, da det
oftest kan bruges som en slags ”ske” – og så får du jo også sparet lidt på
opvasken.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine chapati fladbrød.