Aftensmad Hovedret Tilbehør. Arbejdstid: 50 min. Skal hvile, dej: mindst 1 time. Bagetid: 50-55 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Som hovedret: 4 personer. Som tilbehør: 6-8 personer.
# Ingredienser
til Spinattærte
Tærtedej:
175 g hvedemel (ca. 3 dl)
50 g grahamsmel (ca. 1 dl)
1 tsk salt
100 g smør
1 dl yoghurt naturel
Fyld:
1 kg frisk spinat
5 æg
4 dl fløde
8-10 blade frisk basilikum
salt og peber
Endvidere:
5-6 modne tomater
100 g mozzarellaost
Tærteform: 26 cm
*
Sådan laves Spinattærte
Tærtedej:
1. Kom hvedemel og salt i en skål.
Hak smørret i med en kniv og smuldr blandingen grynet med
fingrene.
Tilsæt yoghurt og saml hurtigt dejen.
Lad den hvile tildækket i køleskabet mindst 1 time.
Fyld:
2. Nip spinaten for rod og grove stilke.
Skyl den godt i koldt vand, til al jord er fjernet.
3. Bring 2 dl letsaltet vand i kog.
Kom spinatbladene heri og lad dem få et kort opkog.
Hæld spinaten i en sigte og spul den med koldt vand, så
bevarer den smag og farve.
Lad den dryppe af, knug den fri for vand og hak den groft.
4. Sæt ovnen på 200 °C.
5. Rul dejen tyndt ud på et melet bord og beklæd
tærteformens bund og sider hermed.
Fordel spinaten på tærtebunden.
6. Pisk æg og fløde sammen og krydr med salt og peber.
Hæld blandingen over spinaten.
7. Skær tomaterne i skiver og dæk overfladen af tærten med
tomatskiver.
Drys med hakket basilikum, salt og peber.
Skær osten i skiver og fordel dem over tomaterne.
8. Bag tærten direkte på bunden af ovnen i ca 45 min, flyt
den derpå op midt i ovnen og færdigbag den yderligere 5-10 min, til den er
gylden og fyldet stivnet.
Tips: Som hovedret kan tærten serveres med en god
salat.
Serveret som tilbehør egner den sig til de fleste stegte
kødretter.
I stedet for med mozzarella kan tærten drysses med revet
emmentaler eller cheddar.
Se alle de bedste opskrifter med Spinat
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------